23948sdkhjf

Danmarks nye store energiselskab har fundet sin formand

Onsdag den 15. maj fik SE-koncernen sat navne på a.m.b.a.-bestyrelsens formand og to næstformænd.

Her blev Jens Erik Platz genvalgt som bestyrelsesformand, ligesom Jytte Rabæk Schmidt blev genvalgt til den ene næstformandspost. Ny i formandskabet er Martin Valbirk, som også blev valgt til en næstformandspost. Posten var tidligere besat af Henning Krabbe, som valgte ikke at genopstille til bestyrelsen.

I forbindelse med offentliggørelsen af fusionen mellem SE og Eniig blev det meldt ud, at formanden for SE a.m.b.a. får posten som bestyrelsesformand for den samlede koncern. Såfremt fusionen bliver godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, bliver Jens Erik Platz dermed bestyrelsesformand for Norlys a.m.b.a.

- Jeg er både glad og ydmyg over, at en enig bestyrelse har peget på mig som bestyrelsesformand. Vi står som samlet bestyrelse over for en vigtig tid i SE-koncerns virke, ikke mindst, hvis fusionen med Eniig bliver godkendt. Jeg ser frem til et godt samarbejde med både genvalgte og nye bestyrelsesmedlemmer, fortæller Jens Erik Platz.

Formandskabet for SE a.m.b.a. konstituerer sig for et år ad gangen, mens bestyrelsen er valgt for en fireårig periode. Bestyrelsen for SE a.m.b.a. har to næstformænd, da dette blev besluttet i fusionsaftalen mellem SE og Nyfors.

Ny bestyrelse for SE a.m.b.a

Liste over bestyrelsesmedlemmer i SE a.m.b.a.

  • Jens Erik Platz (Haderslev) - Formand
  • Jytte Rabæk Schmidt (Vojens) - Næstformand
  • Martin Valbirk (Pandrup) - Næstformand
  • Ole Riber Kjær (Henne Strand)
  • Henrik Vallø (Esbjerg)
  • Mogens Vinther (Ribe)
  • Inge Gillesberg (Gråsten)
  • Per Mortensen (Marstal)
  • Søren Strøm (Billund)
  • Britta Bendix Ovesen (Esbjerg)
  • Lisbeth Oxholm Andersen (Tønder)
  • Søren Nørgaard (Brønderslev)
  • Jørgen Holt Clemmensen (medarbejdervalgt)
  • Tom Østergård Pedersen (medarbejdervalgt)
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11