23948sdkhjf

Vinduesproducent er i gang med sin hidtil største ordre

Bøjsø døre & vinduer leverer 750 elementer til transformeringen af Københavns gamle postbygning nær hovedbanegården og Tivoli til nyt hotel

Vinduesproducenten Bøjsø døre & vinduer er i gang med virksomhedens hidtil største enkeltstående ordre.

Den bevaringsværdige Centralpostbygning i København tegnet af DSB-arkitekten Heinrich Wenck gennemgår i øjeblikket en omfattende transformation, så den i 2020 kan stå klar som hotel. Og Bøjsø skal i den forbindelse levere specialproducerede vinduer og enkelte terrassedørspartier.

Bygningen, der har Tivoli og Københavns Hovedbanegård som genboer, blev opført i 1912, og de mange kvm skal nu omfatte blandt andet 390 værelser fordelt på fire etager, restauranter, eventsal med plads til 1.200 mennesker, brasserie og vinbar samt gårdhave på taget med swimmingpool.

Projektets aktører
Bygherre : Strawberry Properties
Arkitekt : Krook & Tjäder
Underrådgiver : Kullegaard
Entreprenør : Hent
Vinduesleverandør : Bøjsø døre & vinduer

I alt skal Bøjsø levere 750 elementer til hotellet, som får navnet Villa Copenhagen.

- Størrelsen på den her ordre er ikke dobbelt så stor som vores næststørste, men måske 40 pct. større, fortæller direktør i Bøjsø døre & vinduer, Lasse Sørensen, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Han supplerer, at virksomheden er langt i processen og allerede har afleveret langt størstedelen, samt at de inden for det næste halve år leverer det sidste.

Respekt for det oprindelige
Leveringen tæller hovedsageligt koblede vinduer i forskellig form. Det er den vinduestype, postkontoret i sin tid er blevet opført med, og som de nye vinduer netop skal matche.

Bag om virksomheden

Bøjsø Døre og Vinduer blev grundlagt i 1972 og har 43 medarbejdere.

Siden 2017 har Bøjsø været en del af børsnoterede Inwido, der i 2018 omsatte for 6,7 mia. svenske kr. Inwido beskæftiger cirka 4.500 medarbejdere og har virksomheder i Danmark, Estland, Finland, Irland, Litauen, Norge, Polen, Rumænien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig.

Dertil kommer høje støjkrav til vinduerne grundet den centrale beliggenhed nær hovedbanegården og Tivoli, supplerer Lasse Sørensen. Han understreger, at Bøjsø har måttet udvikle en løsning helt specielt til formålet. Vinduerne ud med gaden er således med fem lag glas.

I renoveringen af den gamle bygning er der generelt stor vægt på at bevare og genskabe det oprindelige udtryk.

- I den gengribende renovering af postkontoret bliver topmoderne hotelfaciliteter kombineret med løsninger, som matcher bygningens oprindelige udtryk fra 1900-tallet, siger Anders Feldbæk Kristensen fra Hent, som er entreprenør på projektet.

For Bøjsø er det ikke første gang, virksomheden leverer specialproducere vinduer og døre til fredede og bevaringsværdige bygninger.

Virksomheden har blandt andet tidligere leveret vinduer til projekter som Amalienborg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.136