23948sdkhjf

Velux på dobbelt vækstjagt

Vækst er dagens orden hos ovenlysgiganten, men vejen til målet er forskellig i koncernens to forretningsben

Opkøb skal være med til at gøre Velux til den største på markedet. Både på det traditionelle kernemarked for ovenlysvinduer til private hjem, og selskabets nye segment med ovenlysmoduler til kommercielt byggeri. 

Det siger Velux-topchefen David Briggs i et interview med Jyllands-Posten. 

Velux bragede ind på det kommercielle marked med opkøbet af tyske Jet-Group, som blandt andet producerer lyskupler og lysbånd, i efteråret 2018. 

Mens Velux i dag ifølge avisen har hovedparten af markedet for ovenlysvinduer, er firmaet ifølge egne vurderinger nummer to i Europa på det kommercielle marked. Størst er giganten Kingspan. 

To veje til vækst
Vækstambitionerne udspringer af selskabets 2021-strategi. Men hvor selskabet vil skabe vækst i salg af de velkendte skråtagsvinduer til private boliger ad organisk vej og ved at udvide markedet, kan der bruges andre redskaber på den kommercielle front. 

Det gælder om at vinde markedsandele. Nu og her på de markeder, hvor den kommercielle forretning allerede er etableret. I fremtiden kommer nye, geografiske markeder også i spil. 

- Vi kigger ikke aktivt på opkøb lige nu, men rent hypotetisk er der muligheder for at ekspandere geografisk. Inden for det kommercielle segment er vi f.eks. slet ikke til stede i lande som Frankrig, Spanien og Italien, siger David Briggs til Jyllands-Posten.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127