23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Almen renovering for få milliarder

280.000 almene boliger opført mellem 1945 og 1974 trænger til en kærlig hånd. Men der er ikke de store udsigter til, at beboerne får en opdateret bolig, og at det danske CO2-regnskab bliver barberet ned. For umiddelbart er det jo ikke befordrende for energiregnskabet, at så mange boliger stadig har dårlige klimaskærme og utilsvarende installationer.

Ifølge Dansk Byggeri gav Landsbyggefonden i perioden 2007 til 2013 34,5 mia. kr. til renovering i den almene boligsektor. Det svarer til 50.000 boliger. Så den almene sektor er fortsat langt fra at være i mål.

Landsbyggefonden har imidlertid pengene, men beløbet de får lov at renovere for bliver mindre og mindre. I 2018 lød tilskuddet på 3,5 mia. kr.

Både Socialdemokraterne og regeringspartiet Venstre holder imidlertid igen med at tillade flere penge til renoveringer. Ifølge mediet Ejendomswatch mener de nemlig ikke, at konjunkurerne er til at sætte gang i renoveringer for flere milliarder.

Det er igen et tegn på, at byggeriet bliver brugt som en konjunkturmæssig drejeskive. Men i en tid hvor stort set alle partier gør en dyd ud af at have klimaspørgsmålet på dagsordenen, er det mærkeligt, at så mange boliger fortsat er utidssvarende. Samtidig er det ikke holdbart, at beboerne ikke kan få en mere tidssvarende bolig.

Det koster dem tusindvis af kroner om året, at de måske fyrer for gråspurvene. Og i betragtning af at almene boliger er så vigtig en del af boligmassen, burde den have langt større bevågenhed.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094