Byggeriet når højeste beskæftigelse i 11 år
Beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen stiger fortsat.
Ifølge Danmarks Statistik var der i 1. kvartal af året 176.200 beskæftigede i byggeriet, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Det er en stigning på 2.400 beskæftigede i forhold til 4. kvartal sidste år.
Beskæftigelsen når dermed det højeste niveau i 11 år, og det har flere årsager.
– Ganske vist er sæsonudsvingene blevet mindsket i de seneste årtier – både på grund af generel stor travlhed året rundt og nye totalinddækningsmetoder – men selvfølgelig har det på marginalen fortsat en væsentlig betydning, om det er en hård eller mild vinter. Og den milde vinter 2019 medvirker til et meget flot facit for byggebeskæftigelsen fra årets start, siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg.
Han forventer, at de sidste års stejle kurve flader ud – om end efterspørgslen efter arbejdskraft i bygge- og anlægsbranchen fortsat vil være høj.
– Selvom der er udsigt til en fladere udvikling i byggebeskæftigelsen senere i 2019 og i 2020, så vil der fortsat være udfordringer med at skaffe kvalificerede medarbejdere. Omvendt betyder et fortsat presset arbejdsmarked også, at marginaliserede grupper kan få fodfæste på arbejdsmarkedet, siger cheføkonomen, som forventer en jobvækst på 1,7 procent i år, svarende til knap 3.000 nye job i byggeriet.
Fakta: Bag om talleneI faktiske tal var byggebeskæftigelsen på 172.100 beskæftigede i første kvartal 2019 mod 167.900 i første kvartal 2018, hvilket er en stigning på 2,5 procent. Ser man på de enkelte brancher, var der størst stigning inden for branchen maler- og glarmestre, som steg 4,4 procent i forhold til fjerde kvartal sidste år. Beskæftigelsen faldt kun i branchen anlægsentreprenører, der faldt med 1,1 procent. Ser man på arbejdets art, steg nybyggeri med 4,7 procent i forhold til sidste år, og reparation steg med 1,8 procent Anlægsvirksomhed faldt med 5,4 procent. Stigende omsætning Fordelt på arbejdets art genererede nybyggeri og tilbygning den største omsætning på 33,9 mia. kr., hvilket er 13,4 procent mere end fjerde kvartal 2017. Reparation og vedligeholdelse genererede en omsætning på 26,0 mia. kr., mens anlægsvirksomhed genererede en omsætning på 13,5 mia. kr. (Kilde: Danmarks Statistik) |