Debat: Er træ det nye sort?

Træbyggeri udgør et grønnere alternativ til beton og stål. I dag vurderer vi i højere og højere grad byggerier på deres livscyklus, og vores mulighed for at genanvende materialerne. Det kan vi blandt andet aflæse på det stigende antal byggerier, der ønsker at opnå DGNB-certificering.

I Danmark udarbejder vi flere forskellige livscyklusanalyser på sammenlignelige beton- og træbyggerier. Her vurderer vi hele byggeriets levetid - fra produktionen til, hvordan vi håndterer byggeriet efter endt levetid. Analyseresultaterne er entydige: Træbyggeri reducerer klimabelastningen med ca. 50 procent.

Desværre halter den danske byggebranche dog noget efter landene omkring os, når det handler om træbyggerier. Tyskland, Sverige og Norge er hestehoveder foran, både hvad angår viden og erfaring, og har arbejdet med CLT de sidste mange år.

Der skal hul på bylden
CLT består af træelementer i flere vinkelrette lag, der er limet sammen. Resultatet er et produkt med stor stivhed og styrke, som man kan sammenligne med kvaliteten af beton. Netop denne egenskab gør, at CLT i nogle tilfælde er det oplagte materialevalg. Der er derfor ingen tvivl om, at vi vil se CLT blive et udbredt alternativ til beton. Men først skal der ’hul på bylden’.

Opgør med enten-eller-tanken
Erfaring viser, at brugen af CLT ikke nødvendigvis medfører en økonomisk belastning sammenlignet med fx byggematerialer som beton. Byggerier i CLT er i høj grad præget af præfabrikation og giver derfor mulighed for at gennemføre et montagearbejde hurtigt, som det var tilfældet, da man introducerede betonelementbyggeri i sin tid. Når byggeriet har endt sin levetid, er det tilsvarende hurtig at tage ned.

Vi anvender i begrænset omfang træ i Danmark. Den primære årsag må vi tilskrive de danske brandkrav, da træ her i landet kategorisereres som brandbart materiale. CLT falder for nuværende i dén kategori, og så stilles der helt anderledes krav til brandinddækning af bærende elementer mv. Det er en stor hæmsko i forhold til at udvikle et mere bæredygtigt byggeri, og det er nødvendigt at med flere undersøgelser for at rokke ved definitionen. CLT kan nemlig sammenlignes med ikke-brandbare byggematerialer, og har den fordel, at det forkuller med en forudsigelig hastighed, der gør det muligt at præcisere, hvor længe den nødvendige bæreevne i elementet kan opretholdes.

Bæredygtigt med hybridkonstruktioner
En anden præcisering er vigtigt i forhold til at tænke bæredygtig udvikling i byggeriet: Byggeri er ikke nødvendigvis forbundet med 100 procent træbyggeri. Der er ikke tale om et enten-eller, men et både-og. Vi skal tænke på byggeri som hybridkonstruktioner, hvis vi for alvor skal træffe gode valg om fremtidigt solidt og bæredygtigt byggeri.

Med den viden, vi har nu, er læren, at den danske byggebranche i højere grad bør anvende træ. Det er dog vigtigt hele tiden at have for øje, at alle materialevalg skal vejes på fornuftens vægt. Det handler i bund og grund om at udnytte og anvende materialerne dér, hvor de er bedst.

Eksempelvis vil beton som oftest være et bedre valg at bruge til fundament, da træ med tiden vil rådne. Hybridkonstruktioner bør derfor være omdrejningspunktet for byggebranchens målsætning om at bygge mere bæredygtigt. Her komme vi ikke uden om træ, og i særlig grad om CLT som det alternative valg, der for alvor kan måle sig med traditionelle materialer.