23948sdkhjf

GPP Arkitekters direktør stopper efter ét år

Gammel kending overtager direktørposten

Efter ét år i GPP Arkitekter forlader Ulla Kjærvang direktørposten. 

Det oplyser medindehaver Søren Madsen, der tiltræder som direktør, i en pressemeddelelse. 

Ulla Kjærvang startede som direktør i det Aarhus-baserede arkitektfirma den 1. maj 2018. Hun overtog direktørposten efter netop Søren Madsen, som dengang var direktør og partner. 

Ulla Kjærvang startede som direktør hos GPP Arkitekter pr 1. maj 2018.

I forbindelse med ansættelsen af Ulla Kjærvang i foråret 2018 lød det fra arkitektselskabet, at ansættelsen var led i en udviklingsstrategi med fokus på yderligere udvikling af helhedsorienteret arkitektrådgivning og værdiskabelse kunderne. 

Tidligere har hun været ansat som direktør i Bascon og som vicedirektør i Cowi og har desuden haft eget firma  i fem år med speciale i procesledelse og udvikling af fremtidens læringsmiljøer. 

I stedet fortsætter Ulla Kjærvang i rollen som strategi- og proceskonsulent. Det indebærer, at hun fremover vil rette fokus på GPP Arkitekters forretningsmæssige muligheder og bidrage til konkrete planer for den videre strategiske udvikling i et tæt samarbejde med partnerkredsen.

Dermed fortsætter Ulla Kjærvang det strategiarbejde, som hun satte i gang, da hun tiltrådte som direktør.

Omorganiseringen betyder, at Ulla Kjærvang får mulighed for udelukkende at fokusere på ledelse af strategi og udvikling, som er det hun brænder allermest for.

Ulla Kjærvang forlader sin post som direktør i GPP Arkitekter med udgangen af april 2019.

GPP Arkitekter kort:

  • GPP Arkitekter med base i Aarhus har 35 medarbejdere.
  • I 2018 har virksomheden åbnet afdeling i København.
  • Tegnestuens ejerkreds består af Hans-Jørn Borgen Paulsen, Niels Haugård og Søren Madsen
  • Tegnestuens arbejde består af en bred vifte af opgaver for både offentlige og private bygherrer i Danmark og i Skandinavien.
  • Blandt tegnestuens mest markante projekter kan nævnes Syd Energis hovedkontor i Esbjerg, Krifas hovedkontor i Lisbjerg, Drammen Videregående Skole, Frederiksbjerg Skole i Aarhus og senest Krebsehusene i Esbjerg.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143