23948sdkhjf

Stilladsudlejning i fuld fart

Den del af CG Group, der har med stillads at gøre, har fuld fart på aktiviteterne, mens materieldelen er under hård konkurrence

I en forhenværende kølecontainerfabrik i Hvam, der ligger syd for Viborg, lige ud til hovedvej A13, har stilladsfirmaet Cito Udlejning til huse. Her bor firmaet sammen med det tyske firma Meva, der udlejer og sælger forskallingsmateriel.

Cito er et brand i CG koncernen, der ejes af stifteren af Gardit A/S. Morten Lindholdt Laursen, der driver en stor forretning i overfladebehandling.

Cito beskæftiger sig med udlejning af stilladsmateriel, og har desuden også en afdeling for materieludlejning, som dækker over lifte, skurvogne samt entreprenørmaskiner mv.

Vi er her i dag for at høre lidt mere om udlejningsforretningen, herunder stilladsområdet, og her der er rigtig god aktivitet:

- Vi oplever en stor efterspørgsel på stilladsområdet. Der er virkelig gang i den, og mest selvfølgelig i de store byer, siger selskabets kommercielle direktør, Palle Loft, der kom til virksomheden for godt og vel et par år siden.

Cito A/S beskæftiger i alt ca. 40 medarbejdere, og der er ikke mange hjemme i virksomheden:

- Vi har virkelig meget materiel ude hos kunderne, siger han, mens vi går rundt i de store haller, der engang var støbehaller, men nu er lagerhaller til stilladsmateriel, forskallingsmateriel med videre. Og man kan faktisk se, at der er meget ude, for rækkerne af stabler af stillads er reduceret kraftigt.

Firmaet lancerede for et par år siden en ny slags tralle i et kompositmateriale, men det viste sig ikke at være en rentabel vej at gå for firmaet.

- Vi bruger trætrallerne, og de findes så bare nu i en mindre dimension, så de overholder vægtgrænserne, og det går fint med det. De har mange fordele. Blandt andet viste det sig, at komposittraller faktisk er så lette, at de skal låses fast for at blive på stilladset, og desuden er de for dyre i forhold til trallerne af træ, fortæller Palle Loft.

Firmaet bruger Haki-stilladssystemet, og det gælder både facade- og murerstilladserne.

Cito samarbejder som nævnt med tyske Meva, der udlejer og sælger forskallingsanlæg i Danmark. Firmaet har hovedkontor i Køge, men har på Citos adresse et depot, hvor man udlejer fra til Vestdanmark:

- Vi samarbejder således at vi hjælper hinanden i både øst og vest, og det fungerer rigtigt fint. Meva’s forskallingsanlæg udmærker sig jo ved at have en kunststofbelægning på alle plader, så det er rigtigt n nemt at rengøre, hvor de traditionelle krydsfinersplader også skal udskiftes, og er svære at rense, siger han.

Han forklarer videre at forskallingerne kan renses med vand, og at det sker med op til 1000 bars vandtryk.

Dermed går det stærkt, og det kan bruges rigtig mange gange.

- Desuden er forskallingssystemet for en stor del af aluminium, så det er nemt at arbejde med, og det er fuldt ud ligeså stærkt som andre systemer, for der anvendes selvfølgelig stål der hvor det skal være stærkere, siger han.

Efter at firmaet er rykket ind på adressen i den gamle Norfrig-kølecontainerfabrik, har man fået meget mere plads at gøre godt med, både når det gælder administration og når det gælder transport og lagerfaciliteter. Logistikken er også perfekt for at nå hele Jylland. Men firmaet har også depoter i Silkeborg og Holstebro.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11