23948sdkhjf

Udlejer styrker ledelsen med ny direktør

Loxams ledelse bliver forstærket med kræfter udefra. Selskabet får derfor ny adm. direktør og den hidtidige gennem otte år, Hanne Baunsgaard, træder et skridt tilbage til en stilling som økonomi- og finansdirektør

Thomas Ohm er ny adm. direktør for det franskejede udlejningsselskab Loxams danske aktiviteter. Thomas Ohm kommer fra en tilsvarende stilling som CEO for det finskejede elevatorfirma Kone.

Her har han været adm. direktør i mere end 10 år. Samtidig har Hanne Baunsgaard haft et ønske om at blive aflastet, og hun træder derfor tilbage til en stilling som økonomi- og finansdirektør, som hun tidligere har bestræbt, inden hun efter fusionen af DNE Materieludlejning og JJ Materieludlejning i 2007 blev udpeget som adm. direktør i 2010, hvor det fusionerede selskab blev overtaget af Loxam.

Har haft to stillinger
Dermed styrkes ledelsen i Loxam, fordi Hanne Baunsgaard reelt har bestridt begge stillinger i en årrække.

- Jeg er rigtig glad for denne løsning, og jeg glæder mig til at kunne koncentrere mig om det, der virkeligt interesserer mig, nemlig økonomi, finansiering og resultatrapportering, siger Hanne Baunsgaard. Thomas Ohm er netop tiltrådt, og understreger overfor Licitationen Byggeriets Dagblad, at han ikke på nuværende tidspunkt kan komme med nogen programerklæringer: 

- Jeg er i øjeblikket ved at lære organisationen og medarbejderne lidt at kende, og det betyder mange ture rundt i landet. Loxam har en masse meget dygtige medarbejdere, og både materiel, bygninger og økonomi er i rigtig god stand, så det jeg fremover gerne vil, er i første omgang at være med til at sikre, at vi kan holde gang i væksten, siger han, og tilføjer at netop udlejning jo er noget der breder sig, og nævner eksempelvis bilbranchen, hvor deleøkonomien er blevet en trend.

Kender byggebranchen
Han tilføjer at han jo ikke er branchemand som sådan qua at han ikke har arbejdet med udlejning før. Men byggebranchen kender han til gengæld, qua sin stilling i elevatorfirmaet Kone.

- Mange af kunderne er jo entreprenører uanset om det er elevatorer eller udlejning, man beskæftiger sig med, så den dynamik kender jeg til, siger han.

Thomas Ohm er uddannet elektroingeniør, og har haft en række ledende stillinger herunder vicedirektør i TDC og adm. direktør i APV/Invensys.

Hanne Baunsgaard har haft travlt i de forgangne år, hvor det er blevet til opkøb og løbende forandringer til det Loxam i Dammark i dag er, nemlig en stor og landsdækkende udlejningsvirksomhed.

Senest opkøbte Loxam den finske udlejningskoncern Cramo’s danske maskinudlejningsaktiviteter i Danmark.

Europas største
Firmaet har 29 afdelinger i Danmark med ca. 300 medarbejdere og en materielportefølje på mere end 21.000 enheder.

Herhjemme er Loxam nummer to i ranglisten af udlejningsselskaber. GSV Materieludlejning er langt den største. Dernæst kommer Loxam som langt den største af resten af det danske udlejningsmarked.

Loxam er Europas største udlejer af maskiner, jord- og anlægsmateriel, lifte, liftvogne, moduler og skurvogne. Selskabet leverer til bygge- og anlægssektoren, industrien, den offentlige sektor, servicesektoren og til private.

Internationalt er Loxam til stede i 22 lande og koncernen beskæftiger ca. 7.900 medarbejdere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.312