23948sdkhjf

Fjernvarme Horsens investerer 2,2 milliarder

Fjernvarme Horsens er allerede godt i gang med det nye samarbejde med Hamlet Protein, hvor virksomhedens overskudsvarme bliver udnyttet til gavn for ca. 3.300 husstande. Det samarbejde kommer ikke til at stå alene.

Fjernvarme Horsens har netop vedtaget en 20-års strategi, som ser på, hvilke aktiviteter der er nødvendige i perioden fra 2017 til 2037 for fortsat at sikre stabile, lave priser og en høj forsyningssikkerhed.

Investeringerne i overskudsvarme og varmelagre er langt fra de eneste elementer, skriver Fjernvarme Horsens i en pressemeddelelse. 

Strategien indeholder bl.a. også en opgradering af forbrændingsanlægget på Endelavevej, nye veksler- og pumpestationer rundt om i byen samt flere investeringer i ledningsanlæg.

I alt skal der over en 20-årig periode investeres 2,2 milliarder i den grønne omstilling og den kollektive varmeforsyning i Horsens.

- Strategiplanen er en naturlig konsekvens af, at Horsens i disse år oplever en kraftig vækst og udvikling, som Fjernvarme Horsens skal være gearet til at følge. Og planen ændrer ikke på, at den grønne omstilling i varmeforsyningen, den høje forsyningssikkerhed og en stabil og robust prisstruktur fortsat er vores tre vigtigste mål, siger formanden for Fjernvarme Horsens A/S Lars Goldschmidt.

Drift og restfinansiering
Investeringer relateret til 20-års strategien skal finansieres dels via driften og restfinansieringen sikres via en låneramme.

- Investeringerne er indregnet i vores langtidsbudgetter, og formålet er også at kunne fastholde de lave priser. Investeringerne kommer altså ikke til at give forbrugerne en ekstraregning, understreger Lars Goldschmidt.

Det er nødvendigt at lånefinansiere, idet Fjernvarme Horsens skal hvile i sig selv økonomisk. Det betyder, at de løbende omkostninger hele tiden skal indregnes i priserne, og at selskabet kun i meget begrænset omfang selv kan spare pengene op.

Derfor har Fjernvarme Horsens anmodet Horsens Kommune om en kommunegaranti til det nødvendige lån.

- Et kommunegaranteret lån vil fremtidssikre vores finansiering bedst og mest hensigtsmæssigt for forbrugerne, og Fjernvarme Horsens har en solid kreditvurdering, pointerer Lars Goldschmidt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125