23948sdkhjf

Her kommer Lille Langebro

Elementerne til den ny bro i Københavns Havn er fragtet på pram fra Rotterdam

Efter en lille uge på havet fra værftet i Rotterdam, ankom Lille Langbro 2. april til Københavns Havn. Nu skal de fire broelementer frigøres fra den pram de ligger på, og herefter skal elementerne løftes hen på deres respektive pladser af kæmpekranen Hebo.

- Vi har ventet i spænding på dette øjeblik. Nu krydser vi fingre for, at alt går som det skal, så vi får monteret Københavns nye cykel- og gangbro sikkert og trygt, siger Peter Fangel Poulsen, projektchef i Realdania By & Byg, i en pressemeddelelse.

Delvis afspærring
Arbejdet med at løfte elementerne på plads sker over de kommende dage, og mens arbejdet står på, vil Københavns Havn blive spærret for gennemsejlende trafik fra Frederiksholms Kanal og til Langebro i tidsrummet kl. 06.00-18.00. Herefter vil broen efter planen være monteret og justering og test af broen går i gang. Den del af arbejdet vil ikke kræve de store afspærringer af havnen.

- Det er komplekst at bygge broer, så der venter en del arbejde med at justere broen til og efterfølgende teste den, så den er klar og sikker til alle de cyklister og gående, som venter på at kunne benytte den, siger Peter Fangel Poulsen.

Efter planen åbner Lille Langebro til efteråret.
Kaptain

Lille Langebro

Lille Langebro skal aflaste Langebro, der benyttes af over 40.000 cyklister på hverdage

Broen er tegnet af et internationalt team under ledelse af de britiske ingeniører Buro-Happold Engineering med de britiske arkitekter Wilkinson Eyre og danske Urban Agency

Totalentreprenør på broen er et joint venture mellem de hollandske entreprenører
Mobilis Danmark og Hollandia Infra

Det forventes af den nye cykel- og gangbro får mellem 6.000 – 10.500 daglige brugere

Lille Langebro fik sit navn i juni 2017 efter en åben navnekonkurrence med over 1.000 forslag

Broen ventes at åbne i efteråret 2019.

Broen skulle efter planen være åbnet i efteråret 2018. Men da en kran knækkede og ødelagde de fire brofag under lastningen på en pram, der skulle bringe broen fra den hollandske entreprenør i Rotterdam til København, blev åbningen udskudt et år

Det er Realdanias datterselskab Realdania By & Byg, der er bygherre

Lille Langebro er en gave fra Realdania til København


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11