23948sdkhjf

Velfac skuffer efter et år med store ændringer

nvesteringer og strukturændringer prægede 2018

Nye computersystemer og interne omstruktureringer har sat sit præg på det seneste år hos vinduesproducenten Velfac.

Sådan lyder konklusionen efter et 2018, hvor bundlinjen er trukket i den forkerte retning hos Horsens-virksomheden og efterlader resultater, der ikke lever op til de forventninger, som virksomheden havde sat til sig selv året før. 

Bundlinjen faldt til 21,7 mio. kr. før skat, mens også omsætningen tog et dyk.

Dét efterlader ordene ”mindre tilfredsstillende” i ledelesberetningen, der kun giver sparsomme forklaringer på den negative udvikling det seneste år.  

Årsrapporten fortæller dog, at virksomheden har været igennem interne omstruktureringer, hvor selskabets kapitalandele er overført til moderselskskabet Dovista A/S, der også ejer Rationel Vinduer. Det samme gælder Velfacs grossistvirksomhed med videresalg til koncernforbundne selskaber, og derfor kan tallene ikke sammenlignes med resultaterne i 2017. 

Velfac har desuden fået et nyt ERP-computersystem, som også har sat sit præg på resultaterne. Det har Dovista-gruppens ejer, VKR Holding, tidligere fortalt i en pressemeddelelse.

Ingen kommentarer
Selvom ledelsberetningen nævner omstrukturinger som en vigtig brik, der har påvirket 2018-regnskabet, fremgår det ikke, om ændringerne er hele årsagen til den nedgang, der ses i det forgangne år.

Det ønsker ledelsen hos Velfac heller ikke at kommentere på. 

Wood Supply har været i kontakt med administrerende direktør Morten Kilden Nikolajsen, der ikke har noget at tilføje til regnskabet. Han referer i stedet til VKR-koncernens tidligere udmelding om ERP-systemet samt årsrapportens forklaring om interne omstruktureringer.

På spørgsmålet om, hvorvidt de faktorer er den bærende årsag til nedgangen i resultaterne, skriver direktøren følgende i en mail til Wood Supply. 

- Anyway, jeg har ikke yderligere kommentarer end dem du nu har modtaget, så kan ikke tilbyde dig yderligere uddybning. 

Heller ikke administrerende direktør i Dovista, Allan Lindhard Jørgensen, har kommentarer til udviklingen i Dovista-gruppen. Han er på forretningsrejse men fortæller gennem sin presseansvarlige, at resultaterne for 2018 ikke kan bruges til at sige noget om den reelle udvikling i Dovista-gruppen.

Velfac A/S
mio. kr. 2018 2017
Nettoomsætning 803,6 1.118,4
Resultat før finansielle poster og skat  21,7 48,2
Resultat før skat 21,8 56,8
Årets resultat 16,9 46,7
Balancesum 206,7 366,5
Egenkapital 87,2 126,9
Regnskabsåret blev afsluttet 31 december 2018.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142