23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Moe, Niras, Pluskontoret Arkitekter A/S, Arkil, Jørgen Larsen Aut. El-installatør A/S, A/S Ikast Betonvarefabrik, Ideal Standard Scandinavia ApS, Ib Andersen VVS A/S og Hjørring Varme og VVS ApS

Rettelse 29/3-19 kl. 09.04: Under Ib Andersen VVS er det ændret til, at Pia Damsgaard Nielsen er indtrådt i bestyrelsen.

Moe
Moe Rådgivende Ingeniører har ansat en række nye medarbejdere.

Philip Vestergaard er ansat som seniorfagingeniør | Infrastruktur til Infrastruktur i Aalborg.

Han er uddannet akademiingeniør og har 26 års erfaring, de seneste 11 år som projektleder hos Sweco. Philip Vestergaard skal arbejde med projektering og udbud af vejanlæg, byggemodninger og øvrige projekter inden for infrastruktur.

Han har bred erfaring med projektering, udbud og udførelse af infrastrukturprojekter fra tidligere ansættelser hos entreprenør, amt, kommune og rådgiver.

Gitte Bech Knudsen er ansat som Rådgiver | Veje, Stier & Pladser til Infrastruktur i København.

Hun er uddannet bygningskonstruktør og har 21 års erfaring i rådgivningsbranchen. Gitte Bech Knudsen er desuden uddannet arbejdsmiljøkoordinator og IKT-leder og har arbejdet med trafikafvikling på bl.a. store komplekse projekter i de seneste seks år. Hendes primære arbejdsopgaver er pt. på hovedstadens kommende letbane langs Ring 3, hvor hun skal bidrage med kompetencer inden for trafikafvikling og arbejdsmiljø i forhold til de projekterendes pligter samt IKT-ledelse på andre opgaver. 

Niras
Bygningskonstruktør Michael Stenfors Lindberg er ansat hos Niras i Kolding som byggeleder.

35-årige Michael Stenfors Lindberg kommer med en baggrund inden for betonbranchen med fokus på byggeri med en særlig fagliginteresse for råhuse, jord og beton.

Hos Niras er den nye byggeleder allerede i fuld gang med at renovere, ombygge og bygge nyt i forbindelse med Mølleparkens Plejecenter i Sønderborg. 

Pluskontoret Arkitekter A/S
Pluskontoret Arkitekter i Aarhus har fem nye medarbejdere.

Det er bygningskonstruktør Mads Møller Larsen, bygningskonstruktørstuderende Lars Frandsen, arkitekt Carsten Lindequist, bygningskonstruktørstuderende Nicolaj Wolf og arkitekt Louise Bro.

Arkil
Arkils afdelingschef i Silkeborg, Henrik Rasmussen, er udnævnt til ny divisionsdirektør for Anlægsdivision Nord.

Henrik Rasmussen har været ansat i Arkil A/S i lidt over 18 år, heraf de sidste knap 12 år som afdelingschef for først Randers-afdelingen og senere med ansvar for aktiviteterne i Viborg og Silkeborg-afdelingen.

Han har et indgående kendskab til kunderne i hele det midt- og nordjyske område, og har en samarbejdsorienteret og fleksibel tilgang til projekterne - blandt andet inden for partneringområdet.

Anlægsdivision Nord omfatter Arkils anlægsafdelinger i Aalborg, Randers, Aarhus og Silkeborg. Divisionen beskæftiger i dag cirka 250 medarbejdere fordelt på disse afdelinger.

Jørgen Larsen Aut. El-installatør A/S
Alice Bredahl Larsen er indtrådt i direktionen i stedet for Jørgen Ivan Langtofte Larsen hos Jørgen Larsen. Aut. El-Installatør A/S ifølge cvr-registret.

Jørgen Larsen. Aut. El-Installatør A/S er en sjællandsk elinstallatør 

A/S Ikast Betonvarefabrik
Anni Rosenkilde er udtrådt af bestyrelsen hos A/S Ikast Betonvarefabrik ifølge cvr-registret.

A/S Ikast Betonvarefabrik producerer og udvikler betonvarer. 

Ideal Standard Scandinavia ApS
Yaroslav Donchev er indtrådt som adm. direktør i stedet for Sune Moesby Jørgensen hos Ideal Standard Scandinavia ApS. Samtidig er Yaroslav Donchev indtrådt som formand for bestyrelsen i stedet for Timothy Jerome Lamb ifølge cvr-registret.

Ideal Standard Scandinavia ApS producerer armaturer under navnet Børma. 

Ib Andersen VVS A/S
Pia Damsgaard Nielsen er indtrådt i bestyrelsen hos Ib Andersen VVS A/S ifølge cvr-registret.

Ib Andersen VVS A/S er en nordjysk VVS-installatør. 

Hjørring Varme og VVS ApS
Brian Bo Rosenkilde Nielsen er udtrådt af direktionen hos Hjørring Varme og VVS ApS oplyser cvr-registret.

Hjørring Varme og VVS ApS er en nordjysk VVS-installatør.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.174