23948sdkhjf

Jubilar sætter kulør på Bauma

Gravemaskine nummer 60.000 fra Liebherr optræder på Bauma i helt særlig forklædning

En anerkendt graffiti-kunstner har udsmykket gravemaskine nummer 60.000 fra Liebherr. Det fortæller Liebherr i en pressemeddelelse forud for den store messe.

En 22 tons Liebherr-gravemaskine får en særlig rolle på maskingigantens kæmpestand på verdens største entreprenørmesse, Bauma i München.

Når portene mandag den 8. april klappes op for en uges overflødighedshorn for bygge- og anlægsbranchen, indtager R 922’eren en rolle som kombineret bæltegraver og kunstværk.

Den er gravemaskine nummer 60.000 fra Liebherr-France-fabrikken i Colmar i Alsace i det nordøstlige Frankrig.

Graffiti-kunstner
Det er graffiti-kunstneren Jean Linnhoff, der har dekoreret jubilæumsmaskinen i vekslende blå kulører, som kombinerer grafiske elementer og design. Før Jean Linnhoff havde det grafiske på plads i sit design, tilbragte han under stort hemmelighedskræmmeri seks dage med maskinen i et specielt rum på fabrikken. På siderne af maskinen har kunstneren skabt et verdenskort, som viser hvor Liebherr-maskinerne sælges verden over.

Medarbejdernes signatur
Mens Bauma-gæsterne fortsat må væbne sig med en anelse tålmodighed, blev medarbejderne på Colmar-fabrikken de første til at se den specielle jubilæums-maskine.

De medarbejdere, der har været en del af projektet, har tilmed sat deres autografer på gravemaskinens undervogn.
Sigh

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126