23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder Uponor VVS, Moe A/S, Ideal Standard Scandinavia ApS, Hedegaard Miljø A/S og Flemming Andersen Arkitekter A/S

Uponor VVS
Niels Bigum er tiltrådt som produktchef hos Uponor VVS, hvor han får ansvaret for brugsvand og afløbsrørinstallationer samt det nye forretningsområde: renovering.

43-årige Niels Bigum er uddannet vvs-installatør og har en bred erfaring fra branchen.

Han har blandt andet fungeret som vvs- og energimontør, haft selvstændig gas- og vvs-virksomhed, været teknisk konsulent hos Bosch, afdelingschef hos Uggerly VVS - og senest teknisk konsulent hos Dansk Varme Service.

Moe A/S
Rådgivervirksomheden Moe har ansat en række nye medarbejdere.

Marianne Würtz er ansat som seniorrådgiver | Infrastruktur til Aarhus. Hun er uddannet teknikumingeniør og har 29 års erfaring, de seneste fem år som projektleder hos Rambøll A/S.

Hun har mere end 20 års erfaring med belægningsarbejder og har arbejdet både med udlægning, tilstandsvurdering, udbud og vedligehold.

Marianne Würtz har via ansættelser hos Vejteknisk Institut, Vejdirektoratet, entreprenører og rådgivere opnået stor erfaring med alle aspekter vedr. belægningsarbejder på veje og broer - nyt som gammelt. Det betyder en styrkelse af Moes kompetencer inden for specialviden om belægninger og en opgradering af drift og vedligeholdelsesområdet.

Betina Thomassen er ansat som seniorrådgiver | Infrastruktur til Infrastruktur i Aarhus. Hun er uddannet geolog og har bred erfaring med jordforurening, herunder undersøgelser, afværgeforanstaltninger, risikovurderinger og jordhåndtering i forbindelse med byggeri på forurenede eller kortlagte arealer.

Betina Thomassen skal desuden bidrage til et øget fokus på at fremme helhedsorienteret og tværfaglig bæredygtighed i relevante projekter.

Anders Ellekjær er ansat som Fagleder | Industrikon struktioner til Energi & industri i København. Han er uddannet civilingeniør og har 15 års erfaring som konstruktionsingeniør, senest som senior projekteringschef hos NCC Danmark A/S.

Anders Ellekjær er anerkendt statiker og skal bidrage med granskning, sparring og dimensionering af bærende konstruktioner hos Moe.

Ideal Standard Scandinavia ApS
Yaroslav Donchev er indtrådt som adm. direktør i stedet for Sune Moesby Jørgensen hos Ideal Standard Scandinavia ApS.

Samtidig er Yaroslav Donchev indtrådt som formand for bestyrelsen i stedet for Timothy Jerome Lamb ifølge cvr-registret.

Ideal Standard Scandinavia ApS producerer armaturer under navnet Børma.

Hedegaard Miljø A/S
Karsten Ludvigsen er indtrådt i bestyrelsen i stedet for Martin Klitgaard hos Hedegaard Miljø A/S ifølge cvr-registret.

Hedegaard Miljø A/S tilbyder behandlings- og transportløsninger for de fleste typer affald og restprodukter. 

Flemming Andersen Arkitekter A/S
Aase Lenau er udtrådt af bestyrelsen hos den nordsjællandske arkitektvirksomhed Flemming Andersen Arkitekter A/S ifølge cvr-registret.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.12