10

Billeder

Rikke Juul Gram er medejer og partner i landskabsarkitektvirksomheden Schønherr A/S, hvor hun er kreativ direktør. (Foto: John Ehbrecht)

- Danmarks kystlinje har altid flyttet sig og bevæget sig i takt med havet. Men nu skal vi forholde os klogt til, at vandstanden stiger mere dramatisk end nogensinde før.

Landskabsarkitekt Rikke Juul Gram taler med engagement og nærmest et anstrøg af ’rettidig alvor’. For missionen er, vi skal undgå panikløsninger, men i stedet se langt, tænke klogt og værne om de danske kyster og havneområder, som allerede nu kan mærke den stigende vandstand fra havet.

Landskabsarkitekt Rikke Juul Gram er partner og kreativ direktør i tegnestuen Schønherr A/S, og hun har en vision. For ligesom Vejdirektoratet i 1995 udgav strategien "Smukke veje", vil Rikke Juul Gram gerne skabe en nyfortolkning, som hun kalder "Smukke kyster".

- Smukke veje var banebrydende for, hvordan vi anlagde veje, og Vejdirektoratet stod for anlæggelse af meget god vej. Arbejdet med "Smukke kyster" kunne være at undersøge nærmere, hvordan vi kan hjælpe kommunerne med nationale retningslinjer. Det skal være fælles mål, siger hun.

For Rikke Juul Gram vil gerne sikre, at Danmarks kyster og havneområder både er gavnlige for byer og beboere, har en høj æstetisk kvalitet - men også fortsat er naturområder.

En ny situation
Ingen ved, hvor meget vandstanden vil stige ved de danske kyster. På verdensplan siger man 3,4 mm om året, men reelt er der geografiske forskelle, og FN opererer med havniveauforskelle i stedet for havstigninger. Havstrømme og vandets passage betyder store forskelle fra egn til egn for, hvor meget havet vil kunne æde sig ind på byer og kyster.

- Nogle siger mellem 70 cm til to til tre meter de kommende 100 år. Stigningen er reel, og vi er nødt til at have diskussionen om, hvor vi vil sikre, og hvordan vi gør det bedst. Skal det være i de store byer, i de små, skal sommerhusene sikres, og hvad med naturen, siger Rikke Juul Gram.

Hun pointerer, at naturen i sig selv skaber indhug i kysterne, og at bevægelsen imellem land og hav altid har været en del af den danske natur, som vi også bør tænke ind.

- Kyster bevæger sig helt naturligt, og det Danmark, vi kender i dag, er kun 12.000-15.000 år gammelt. Tidligere har vi haft vådområder langt ud mod vest og formentlig været landfast med England, fortæller hun.

Men nu har vi en ny situation, hvor vandstigning og kystændringer kommer til at ske mere dramatisk og i højere tempo. For hvad vil forsvinde, og hvad vil vi lade forsvinde?

- Vi skal se på, hvilke samfundsinvesteringer, der kan betale sig, så vi undgår små og dyre lappeløsninger. Samtidig skal vi bevare og huske vores kulturhistorie, siger Rikke Juul Gram.

Kysten er en kæde
Fra 1. september 2018 overgik ansvaret for kystsikringen til kommunerne, og det ser Rikke Juul Gram ikke ubetinget som en fordel.

- Det er svært, fordi man skal forvalte vores nationale værdier i et lokalt perspektiv. Effekten på forkerte valg kan være stor og række ud over lokale forhold, siger Rikke Juul Gram.

Hvis én kommune opretter en hård kystsikring eller foretager sandfodring, så har det en effekt andre steder. Det skal man være sig bevidst, for man kan eksportere et problem videre til nabokommunen.

- Politikerne ude lokalt er under et stort pres. Borgere, som kan miste værdier, og sommerhuse, der er ved at skride ned ad skrænter, er dramatiske billeder, som kalder på hurtig handling. Men man kan træffe beslutninger under pres, som ikke er afklarede i forhold til vores fælles værdier. Så man er nødt til at have nogle helt overordnede retningslinjer for vores kyster, siger Rikke Juul Gram.

Derfor efterlyser hun en national strategiplan, der kan løfte ansvaret for de svære beslutninger fra lokalpolitikere og højne kvaliteten af de greb, som skal udføres for at sikre kyster og byer. For det er vigtigt at se løsningerne oppe fra helikopterniveauet.

Flere gange fremhæver Rikke Juul Gram, at vi skal tænke klogt og langsigtet.

- Jeg har stor respekt for de svære prioriteringer, som politikerne har lokalt, men det her handler om vores fremtidssikring, hvor kvalitet og omtanke er altafgørende. Byernes udvikling afhænger også af, om byrummene er tiltrækkende og kan løfte området. En dårlig by mister beboere, mens en spændende by tiltrækker beboere, virksomheder og turister. Det kan man tænke med ind i kystbeskyttelsen, siger hun.

Brug de grønne områder
Et af de kloge valg er derfor at tænke dobbelt. Altså at lade kystsikring og klimasikring af byerne være mere end en konstruktion. Det skal også være en del af byens liv, og der kan vi huske vores kulturhistorie.

Kulturhistorien er for eksempel vores tidligere forsvarsværker med voldanlæg, som i dag er rekreative arealer. I København er voldene med til at give byen identitet, hvor det, der skulle beskytte byen mod krig, i dag er grønne områder. Det gælder for eksempel Kastellet nær Langelinie, som er et populært udflugtsmål for både turister og beboere.

- På samme måde kan man tænke forsvarsværker mod havet ind som oplevelsesområder, siger hun.

Hun nævner Schønherrs arbejde i Nørre Sundby med et bolværk mod stigende vandmasser i Limfjorden, hvor den 600 meter lange strækning i beton blev udført som en promenade med nedgange til dæk af træ ved vandet, parkområder og anlæg til mødesteder.

Selve betonen er udført blødt og afrundet, så det er et behageligt materiale at se på og være i.

- Højvandssikringen fungerer nærmest som et 600 meter langt møbel langs havnefronten.

Dobbeltheden er væsentlig, og hun mener, at løsningerne aldrig må ende som rene tekniske løsninger.

- Anlæggene skal give mere, end de tager til området. Dobbelttænkningen handler om at udnytte det, man investerer i, og det er ikke dobbelt så dyrt at tænke klogt, fastslår Rikke Juul Gram.

De nye tanker opstå ved også at invitere kunstnere ind i arbejdet. Hun ser for sig et sundt samarbejde om gode ideer og nye perspektiver mellem arkitekter, ingeniører og kunstnere.

- De gode eksempler mangler. Jeg ville rigtig gerne være med i et udvikle og arbejde med forslag, siger Rikke Juul Gram.

Hun foreslår et eksempel langs Vestkysten, hvor man i stedet for høfder og tekniske anlæg kunne få en spændende kunstnerisk løsning, som gav oplevelser og tiltrak turister til i området.

- Fremtidens kystsikring kræver et strategisk greb, og vi har brug en offentlig diskussion, hvor alle typer eksperter kommer ind i debatten; fagfolk, geologer, kunstnere og mange flere. Vi savner, at man åbner den diskussion, inden vi begynder, siger hun.

Rikke Juul Gram har allerede luftet ideen med "Smukke kyster" hos miljøministeriet, og hun planlægger et arrangement i København for både politikere, kommuner og fagfolk om helhedstænkningen og også med konkrete løsninger.

- Jeg vil meget gerne være med i forsøgsprojekter. Kystsikring handler om dilemmaer, der skal løses, for eksempel i mindre byer og sårbare samfund. Det er en reel diskussion, om alt skal bevares, siger Rikke Juul Gram.

Flip byen rundt
Diskussionen bør ifølge Rikke Juul Gram også handle om de fælles byrum ved havnefronter og om, hvorfor vi bygger boliger ved havnene.

- Når vi taler om klima og havstigning, så taler vi også helt generelt om, hvad vi vil med vores byen og vores natur. Det er en interessant udvikling, at vi bygger mest i de områder, som har højest risiko for oversvømmelse, mener hun.

Kulturhistorien og landskabshistorien er også en del af byernes DNA, og hun advarer om, at vi risikerer at ændre for drastisk på byernes identitet. Et aktuelt eksempel er planen om Lynetteholmen i København, der ifølge Rikke Juul Gram skal fungere som et dige med huse på.

- Er den plan svaret på spørgsmålet om, hvad en by som København kan og skal for fremtiden? Jeg er ikke færdig med at tænke over det. Det er interessant at se på, hvad en mere helhedsorienteret vision kunne være, siger hun.

Og hun mener i stedet, at byerne kunne "flippe mønten rundt".

- Vi gør det stik modsatte af, hvad vi burde gøre. I dag privatiseres adgangen til vandet med dyre boliger, hvor man i stedet burde bygge dem tørt og godt inde i landet. Der synes at være kamp om pladserne ved vandet - der stiger!

Hun mener i stedet, at vi burde vende blikket mod landet og skabe attraktive løsninger i landzonerne i udkanten af byerne. Her kan områderne man rekreative områder i det grønne bagland, hvor man kan få naturen og landskabet som nabo.

- Det er også et spørgsmål om at udnytte pladsen ved vandet og havneområderne til fælles områder, så flere får gavn af det. Vi skal sikre fællesskabet i havneområderne, ellers dør en by, siger Rikke Juul Gram. ///

Artiklen er en del af temaet arkbyg.