23948sdkhjf

Ingen ville bygge på Hou Havn: Prøver igen med 10.000 etagemeter

Boliger og erhverv i et område med plads til masser af vandaktiviteter mellem lystbådehavnen og færgehavnen. Det er Odder Kommunes ambition for et udviklingsområde med udsigt mod Samsø. Og det har det været før. 

Odder Kommune udbød i første omgang området i juni 2017 i offentligt udbud, og der kom tilbud fra én tilbudsgiver. Det lykkedes dog ikke i de efterfølgende forhandlinger at indgå en aftale inden fristen på et år fra udbuddets annoncering udløb. Derfor har byrådet besluttet at genudbyde området. 

Samtidig er udbudsvilkårene justeret. Blandt andet er det udbudte areal udvidet mod vest med et område, hvor Caféen på Hou Havn ligger. Caféen har en lejekontrakt med kommunen frem til 2033.                               

Mulighed for 10.000 etagemeter
Det udbudte område er i alt 15.289 kvm. Samlet udbydes muligheden for at bygge op til 10.000 etagemeter, f.eks. fordelt med 80 pct til boliger og 20 pct til erhverv, som f.eks. restauranter, butikker og bylivsaktiviteter. 

Der er også mulighed for, at en del af boligerne kan være almene boliger, ligesom boligerne kan anvende til liberale erhverv i form af en kombination af bolig og kontor 

Odder Kommune har igennem flere år ønsket at udvikle og synliggøre havnen. I 2014 blev der udarbejdet en helhedsplan, som beskriver, hvordan området kan udvikles, herunder hvordan området kan fungere som knudepunktet mellem by, færgehavn og lystbådehavn og mellem det øvrige Odder Kommune, Hou, Tunø og Samsø.

Nedslag i "Helhedsplan for Hou Havn"

  • 80 boliger (rækkehuse med små haver) i grønne og sorte elementer, i to og tre etager, dog med et enkelt hus på fire etager
  • En bilfri promenade langs med lystbådehavnen og den sydlige havnefront
  • Rækkehuse langs promenaden med en underetage, der kan bruges til erhverv (café, galleri osv.) • Havbad ved den sydlige havnefront
  • Et område med plads til bløde trafikanter, et bindested mellem havn og by (leg og ophold, café)
  • Sammenhængende stier, mulighed for aktiviteter og mødesteder
  • Et område reserveret til værksteder, atelier osv.
  • En gennemgående cykelsti
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.12