23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Hvad blev der af færre byrder?

Færre administrative byrder for erhvervslivet har været et mantra for både den nuværende regering, men også for regeringerne før den med en anden farve end blå.

Man er kommet godt på vej - senest har erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) lanceret et udspil, der fjerner byrder for 2,6 mia. kr.

Når det kommer til oppositionspartierne har de sikkert også gode intentioner omkring erhvervslivet. Men deres seneste tiltag er lavet med hovedet under armen.

Et flertal uden om regeringen har besluttet, at alle ejere af en varebil, der vejer over to ton, skal genregistreres og oplyse om de bruger bilen til firmakørsel eller varekørsel. Godskørsel med varer over 11 kg er nemlig frem over omfattet af godkørselsloven.

Totalt berører det 286.000 bilejere på trods af, at vurderingen fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet lyder, at kun 11.500 varebiler kører med godskørsel.

Selvfølgelig skal der være kontrol med varevogne, som kører gods for andre end ejeren, så der ikke snydes på vægten.

Men beslutningen om, at alle varebilsejere skal have en ny registreringsattest er en ommer. Dels skærer man alle over en kam, når det langt fra er alle virksomheder, som rammes af de nye regler. Beslutningen er også decideret i modstrid med alle intentioner om at mindske de administrative byrder for erhvervslivet.

Det skaber et unødigt bureaukrati for en sag, som langt fra berører alle virksomheder herhjemme.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078