23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Isoplus, Damixa, Mora og FM Mattsson, Niras og Intego

Isoplus
Claus Jarlgaard Jensen, 56 år, er ansat som kommerciel direktør i Isoplus Fjernvarmeteknik A/S og indgår i virksomhedens direktion sammen med adm. direktør Bo Olsen. Han får ansvar for økonomi, lager, indkøb, it samt enkelte eksportlande; Storbritannien, Nordamerika, Estland og Finland.

Claus Jarlgaard Jensen har de seneste to år har været bestyrelsesformand for Isoplus Fjernvarmeteknik A/S. Han kommer senest fra en stilling som business development director hos Poul Schou A/S, og har desuden gennem 32 år hos Riegens A/S haft flere forskellige ledelsesmæssige poster samt projektsalg på B2B markeder.

Damixa, Mora og FM Mattsson
Søren Mejlby Behrens, 40 år, er ansat som salgs- og projektrådgiver hos armaturproducenten FM Mattsson Mora Group Danmark. Sørens fokusområde bliver VVS-installatører, grossister og større entrepriseprojekter i Københavnsområdet og på Sjælland og Lolland-Falster.

Søren Behrens kommer fra en stilling som afdelingschef og salgs-konsulent hos AO Johansen. Tidligere har han også været hos Lemvigh Müller og Teamet ApS.

Niras
Rasmus Johannsen, 33 år, ansat i Niras, Aarhus, som projektchef inden for havnebygning og geotekniske konstruktioner.

Rasmus kommer fra Züblin A/S, hvor han har fungeret som design manager og har arbejdet med tunnelbyggerier på Københavns Metro, byggegruber for store byggerier og senest havneudvidelsen på Lindø, Odense Havn. Som nyuddannet diplomingeniør i 2011 startede Rasmus i Niras, hvor han arbejdede med havnebygning både nationalt og internationalt. I 2014 til 2015 var han i et år udstationeret hos Niras’ datterselskab i London, hvor han fortsatte de internationale havnearbejder.

Intego
Christer Graf Pauch er ansat som serviceleder hos den tekniske servicepartner Intego i København inden for el-teknisk installation og service.

Christer kommer senest fra en stilling som overmontør hos Fini El-Installation ApS i Greve, som Intego netop har opkøbt. Christer vil med sit lokale kendskab bidrage positivt til den fortsatte udvikling af Intego på Sjælland, der med opkøbet af virksomheden tæller 70 ansatte.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.12