Eksisterer samarbejde i AB18?
Der kan ikke herske nogen tvivl om, at byggebranchen har udfordringer med både manglende produktivitet og skrantende samarbejde.
Man kunne derfor håbe, at AB18 ville skubbe dette i en positiv retning via nye krav. Det gør de nye regulativer til dels også, men ikke i den grad der er brug for.
Dårligt samarbejde i byggebranchen koster dyrt i form af voldgiftssager, konflikter og manglende fremdrift. Men desværre stiller AB18 ikke så mange konkrete krav, som man kunne have håbet - når dette holdes op mod behovet. En gennemgang af AB18 viser, at ud af de 203.400 ord, som denne består af, indgår ordet "samarbejde" kun 93 gange!
Til sammenligning fremgår ordet "tvist" 322 gange, og vidner om det meget bagudrettet fokus der ofte gennemsyrer branchen.
Men et godt samarbejde bør prioriteres, således at konflikter forebygges og tvister slet ikke forekommer. Der er derfor en reel risiko for, at samarbejdssnakken bare bliver en gang varm luft, som håndteres præcist så dårligt som tidligere - ofte uden struktur og klare metoder.
Metoder og struktur
Men hvordan sættes samarbejde på formel, således det er struktureret og fastholdes igennem byggeprocessen?
For det første, skal der fra start udarbejdes en klar plan for, hvad der skal gøres i forhold til samarbejdet igennem hele processen.
En sådan plan indeholder de aktiviteter, som skal gennemføres gennem processen: workshops, målinger, opfølgning mv. Denne plan skal alle involverede parter forholde sig til.
Som en start på det gode samarbejde, er det nødvendigt at opstarte byggeprocessen med en - og gerne flere opfølgende - opstartsworkshops.
Her indgås aftaler om det gode samarbejde, og det drøftes, hvordan konflikter og uoverensstemmelser håndteres.
Ligeledes udarbejdes spilleregler for, hvordan man ønsker at samarbejde - ikke blot i overfladiske termer - men langt mere dybdegående drøftelser.
Vi ved fra psykologien, at når vi mødes om en fælles sag og får drøftet sådanne emner om forventninger, potentielle konflikter mm. på en konstruktiv måde, skaber vi en dybere commitment til hinanden såvel som til sagen.
Vi bliver derved mere loyale og føler større ansvar overfor hinanden, samt til de aftaler vi har indgået. Vi er derved mindre tilbøjelige til at løbe fra aftaler vi har indgået og skuffe hinanden.
Fastholdelse af samarbejdet
For at fastholde de gode samarbejdsintentioner følges disse op med blandt andet små målinger, som viser, hvordan det står til med samarbejdet på byggesagen - både blandt bygherre/rådgivere/entreprenører og på selve byggepladsen for entreprenører/underentreprenører.
Her er det muligt at få en præcis indikation af, hvor skoen trykker - så at sige - og hvad der skal gøres for at forbedre samarbejdet.
Vi mennesker er nemlig sådan indrettet, at når vi har travlt og bliver en del af et "miljø" rammes vi af tunnelsyn; vi ser ganske simpelt ikke udfordringer såvel som løsninger klart.
Derfor er en måling et suverænt værktøj, til at se hvor det går godt, og hvor der er sten på vejen.
Ligeledes vil løbende sparringer - det vil sige en-til-en sessioner med nøglepersoner sikre, at adfærd og holdninger fremmer det gode samarbejde.
Ligesom vi rammes af tunnelsyn, er vi også begrænset i at se vores egne udfordringer. Gennem sparring og løbende fokus forebygges mange konflikter, uklarheder, ansvarssvigt, samtidig med at man holder sig på det aftalte.
Lad os håbe, at vi får mulighed for at sætte samarbejde på dagsordenen i et helt nyt perspektiv.
Artiklen er en del af temaet Debat.
