23948sdkhjf

Hospitalsbyggeri sikrer KPC rekordår

KPCs arbejde med at udvikle egne projekter og byggerier i totalentreprise lykkedes godt i 2018. 

- 2018 er et år, hvor KPC er lykkedes ekstraordinært godt med sine ting - blandt andet har vi afleveret Aarhus Universitetshospital Psykiatrien i Skejby fire måneder før tid og uden økonomiske overskridelser, siger administrerende direktør Bo Knudsen i en pressemeddelelse om resultaterne. 

Blandt de projekter og byggerier, som sikrede omsætning og bundlinje i årsregnskabet for 2018, er desuden Swecos nye hovedkvarter i Ørestaden, Hjertet i Ikast samt centralkøkkenet på Aarhus Universitetshospital i Skejby. 

Samtidig har KPCs associerede virksomheder præsteret gode resultater. 

God ordrebeholdning til 2019 og fremover
140 medarbejdere var med til at sikre de solide resultat: En bruttofortjeneste på 288 mio. kr. og et resultat før skat på 302 mio. kr. Det var henholdsvis 90 og 54 mio. kr. bedre end i 2017.
 

- KPC har en stærk likviditet, en solid egenkapital og en fin ordrebeholdning - ikke blot for 2019, men også for de kommende år, siger Bo Knudsen om udsigterne for fremtiden. 

Ifølge KPC-topchefen skal den rette blanding af kompetencer hos medarbejderne - det være sig byggeteknik, jura og økonomi - være med til at sikre selskabet på strategiske fokusområder som OPP (Offentlige-Private-Projekter), arbejdsmiljø, kvalitetsstyring, sagskompleksitet og bydelsudvikling.

KPC Holding A/S
mio. kr. 2018 2017
Nettoomsætning 2.682 2.760
Bruttoresultat 288 198
EBIT 279 222
Resultat før skat 302 248
Årets resultat 237 203
Egenkapital inkl. minoritetsinteresser 815 657
Balancesum 1.809 2.083
Regnskabsåret blev afsluttet 31. 12. 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

5.166