23948sdkhjf

Gengangere bygger i Viborg Baneby

Byggeselskabet Paulsen har netop taget fat på opførelsen 40 familieboliger i Viborg. 

Bag byggeriet står Boligselskabet Sct. Jørgen, og det var passende formand Johannes Stensgaard, der tog det ceremonielle første spadestik til på Erik Ejegodvej i Viborg Baneby. Det skriver Viborg Stifts Folkeblad. 

- Det er anden gang, vi i Boligselskabet Sct. Jørgen kan sætte spaden i jorden til et stort byggeri i banebyen. Første gang var, da vi satte byggeriet af de 100 boliger i plejehjemmet Banebo i gang, og det bliver ikke sidste gang i dag. Snart tager vi hul på byggeriet af 81 seniorboliger ikke langt herfra, og senere følger både ungdomsboliger og små familieboliger, sagde Johannes Stensgaard ifølge avisen. 

De 40 boliger, som opføres i fire sammenhængende punkthuse, bliver to-, tre og fire-værelsesvarianter på mellem 83 og 115 kvm. 

Erik Arkitekterne har tegnet boligerne med ingeniørfirma Viggo Madsen som underrådgiver. 

Byggeselskabet Paulsen, som har til huse i Them syd for Silkeborg, har tidligere haft andre entrepriser på projekter i Viborg Baneby, inklusiv Midtbyens Gymnasium og Plejecenter Banebo.

Udviklingsområdet Viborg Baneby, som omdanner et tidligere industriområde syd for banegården til en mangfoldig bydel med institutioner, erhverv og boliger, bygger på Cobe Arkitekters masterplan. Samlet ventes projektet investeringer for omkring 5 mia. kr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11