23948sdkhjf

Installatørvirksomhed vil ikke længere leve stille og godt

- Jeg plejer at sige, at den, der lever stille, lever godt. Det har vi gjort i mange år. Levet stille og levet godt. Men nu har vi nået en størrelse og erfaring, hvor vi ikke længere behøver eller vil leve stille, siger eneejer af installatørfirmaet Finn L. & Davidsen (FLD), Lasse Houengaard.

Udmeldingen kommer i forlængelse af en række vækstår. Bruttofortjenesten er fordoblet og antallet af ansatte vokset med 50 pct. fra 2014/15 til senes regnskabsår, 2017/18.

I bestræbelserne på at sætte retning for yderligere vækst, har firmaets ledelse søsat en række nye planer:

- For 1 år siden lagde vi en strategisk plan for FLD, som ser ind i næste årti, siger Lasse Houengaard i en pressemeddelelse.

Bliver oftere inviteret til forhandlingsbordet
Resultaterne ses allerede, lyder det fra FLDs ledelse, som henviser til interessen fra kommuner, boligforeninger og rådgivere:
 

- Vi bliver oftere inviteret med til forhandlingsbordet og opfordret til at afgive tilbud. Tidligere har vi måske fået sager på baggrund af vores relationer. Nu er det vores ekspertise, der gør det, vurderer Lasse Houengaard om den positive tendens, FLD oplever.

Seneste skud på stammen af strategiske tiltag er en ny visuel identitet. Det kommer i forlængelse af en intern forandringsproces, hvor interne procedurer er gået efter i sømmene, ligesom der er øget fokus på elementer som kommunikation, brugerhåndtering og kvalitetsstyring ved byggesager og rammeaftaler. 

Finn L. & Davidsen A/S
mio. kr. 2017/18 2016/17
Bruttofortjeneste 34,09 24,28
Resultat af ordinær primær drift 14,56 8,03
Resultat før skat 14,20 7,83
Årets resultat 10,79 6,08
Balancesum 71,12 48,88
Egenkapital 30,41 23,11
Gns. antal heltidsansatte 123 112
Regnskabsåret blev afsluttet den 30. oktober 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11