23948sdkhjf

Medie: MT Højgaard overvejer salg af selskaber

Det kan få konsekvenser for et eller flere af MT Højgaards datterselskaber, at entreprenørkæmpen kom ud af 2018 med et underskud på 559 mio. kr. før skat. 

– Frasalgsmuligheder er noget, vi altid kigger på. Vi vil altid vurdere, hvad vores kerneområder er, og hvad der ligger uden for. Det, der ligger uden for vores kerneområder, er vi som udgangspunkt altid interesserede i at overveje at sælge, hvis der er en fornuftig køber, siger Anders Heine Jensen, adm. koncerndirektør i MT Højgaard, til finans.dk.

Koncerndirektøren vil ikke gå i detaljer med, hvilke datterselskaber, der kan være tale om. Men han understreger, at de synergiskabende selskaber ikke er på vej ud.

– Vi er generelt set tilfredse med datterselskaberne. De fleste er velfungerende og har en fornuftig indtjening, siger MT Højgaard-topchefen til mediet.

Blandt MT Højgaards datterselskaber hører Enemærke & Petersen, Lindpro, Scandi Byg og Ajos. Derudover ejer MT Højgaard andele i Greenland Contractors og Seth.

Læs meget mere om MT Højgaard og 2018-regnskabet i Licitationen fredag.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126