23948sdkhjf

MinVolkswagen Fleet giver unikt overblik over alle firmabilerne

MinVolkswagen Fleet giver flådeejeren et overblik over alle virksomhedens køretøjer med et enkelt klik. De autoriserede VW-værksteder kan også koble sig på og vurdere situationen

Lamper der lyser på instrumentbrættet i firmabilen, bliver ikke altid fulgt op af et besøg på værkstedet. Det kan i sidste ende give en længere nedetid på bilen, hvilket er både dyrt og besværligt. Med MinVolkswagen Fleet har flådechefen altid adgang til en realtime status på bilernes tilstand. Alarmer giver besked om eventuelle fejl og minder om kommende serviceeftersyn. Det er også muligt at se den dialog, som den pågældende bil tidligere har haft med værkstedet, og så kan værkstedet tjekke bilens sundhedstilstand online.

– MinVolkswagen Fleet er helt unik ved, at også vores værksteder kan koble sig op på systemet efter aftale. Værkstedet kan gå ind og se, om bilen har brug for at komme på værksted nu, eller det kan vente et par dage. De kan også forberede besøget, så eventuelle reservedele ligger klar, når bilen kommer ind. Det betyder hurtigt op på liften og ud på vejen igen, hvilket igen giver flådechefen langt bedre mulighed for at kunne disponere over sine køretøjer, forklarer direktør Ib Jakobsen fra Volkswagen Erhverv og tilføjer, at den dyreste bil i en flåde jo er den, der holder stille. 

MULIGHED FOR OPTIMERING
Softwaren til MinVolkswagen Fleet sidder i en lille dongle, der nemt og hurtig installeres bag instrumentbrættet i bilen. Teknologien er GPS-baseret og overfører trådløst bilens data til flådechefens computer, tablet eller smartphone. Det er herefter muligt at se, hvor bilerne befinder sig, om de er låst, brændstofforbrug, antal kørte kilometer, tomgang, start/stop tidspunkter, kørestil, oliestand, tid for næste syn, fejlmeldinger med mere.
– Systemet virker, uanset om der kobles én enkelt bil eller flere hundrede på. Det er også muligt at koble flere brugere på, som kan tildeles adgang til netop de informationer, som de har brug for. Kørselsafdelingen kan for eksempel hele tiden se, hvor den nærmeste bil befinder sig til en ny opgave. Statistikkerne fortæller flådechefen, hvor meget den enkelte bil kører, og hvor langt den kører på literen, hvilket kan medvirke til en optimering af brændstofforbruget og en reduktion af firmaets CO2 aftryk, siger Ib Jakobsen og opfordrer virksomheder til at kontakte deres nærmeste Volkswagen Partner for at høre mere om de mange muligheder med MinVolkswagen Fleet.
MinVolkswagen Fleet koster kr. 129,- pr. måned pr. bil. Det er gratis at oprette og få installeret i bilerne.

FAKTA
MinVolkswagen Fleet kan også anvendes i leasede biler.
MinVolkswagen Fleet kan også anvendes af andre bilmærker og installeres mod et mindre gebyr (der kan være tekniske begrænsninger).
Der er aldrig længere end 25 km til det nærmeste Volkswagen ErhvervsCenter, hvor de er uddannede til hurtigt at få bilen tilbage på vejen.
Læs mere på https://www.volkswagen-erhvervsbiler.dk/app/site/minvolkswagenfleet/
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093