23948sdkhjf

Koldt rejsegilde for Billund Lufthavns 6.500 m2 schweizerkniv

Rygende varm svensk pølseret holdt kulden på afstand, da der var rejsegilde på Billund Lufthavns nye multihus

K.G. Hansen & Sønner er godt på vej med totalentreprisen på Billund Lufthavns nye, 6.500 kvm store multihus. Fredag var der rejsegilde. 

Rygende varm svensk pølseret afledte for en stund tankerne fra kulden på dagen, hvor der også var taler ved projekt- og udviklingschef i Billund Lufthavn, Anders Nielsen og projektchef i K.G. Hansen, Thorben Vagner. Det oplyser entreprenøren. 

Prisen for multihuset ligger omkring 140 millioner kroner, en investering Billund Lufthavn foretager for at kunne håndterer et stigende antallet af passagerer – sidste år var der mere end 3,5 millioner passagerer. Med multihuset vil lufthavnen kunne øge passagergennemstrømningen med hele 50 procent. 

Det nye multihus bliver i fire etager som den nuværende terminalbygning, og der bliver niveaufri adgang mellem de to bygninger, når de er bygget sammen. Foruden passagerfaciliteter til det at rumme interne funktioner som kontorer, lagerfaciliteter, motionsrum samt kantine med tagterrasse. Derudover udvides ankomst-, check-in- og security-området. 

K.G. Hansen udfører totalentreprisen i samarbejde med Rum som arkitekt og Rambøll som ingeniør.

Byggeriet forventes at stå færdigt i november 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.124