23948sdkhjf

Nu bygger de politiskolen i Vejle

I dag kl. 15.15 tager justitsminister Søren Pape Poulsen første spadestik til den ny politiskole i Vejle. Skolen skal danne rammerne for uddannelse af politielever i Vestdanmark.

I december sidste år vandt Hoffmann hovedentreprisen på byggeriet, som får et samlet areal på 20.000 kvm. Godt halvdelen er nybyggeri og den anden halvdel er renovering af eksisterende bygninger på området.

Arbejdet har en anslået værdi på 330 mio. kr.

Erik Arkitekter er totalrådgiver, mens Norconsult er ingeniør. Bygningsstyrelsen er bygherre med Rigspolitiet som kunde.   

Det er ikke hver dag, man får lov til at bygge en ny politiskole
Den nybyggede del af skolen kommer til at rumme klasselokaler, træningsrum, auditorium og idrætssal samt indendørs og udendørs faciliteter til simulerede træningsforløb. Herudover etableres der i de eksisterende bygninger bl.a. ca. 100 værelser til overnatning i forbindelse med efter- og videreuddannelse samt administrationsafsnit. 

- Det er ikke hver dag, man får lov til at bygge en ny politiskole. Det kræver en grundig dialog med dem, der skal bruge skolen, et stærkt fokus på, at projektmaterialet er bygbart, og at der er taget hånd om projektets risici. I den proces har vi haft et supergodt samarbejde med Rigspolitiet og vores totalrådgiver, og nu ser vi frem til et godt samarbejde med entreprenøren, så projektet gennemføres inden for den aftalte tid og pris og i en kvalitet, der lever op til de krav, der er til en moderne politiskole, siger direktør i Bygningsstyrelsen Rasmus Brandt Lassen. 

Bygningsstyrelsen forventer at kunne overdrage bygningen til Rigspolitiet i efteråret 2020, og politiskolen forventer efterfølgende at kunne påbegynde uddannelsesaktiviteter ved udgangen af 2020. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.135