Nyt om navne
Niras
Jesper Christensen, 37 år, er udnævnt til forretningschef for afløb- og spildevandsområdet i Niras. Siden Jesper blev færdiguddannet fra Aalborg Universitet i 2007 som civilingeniør, har han arbejdet i Niras - både som projektleder på store opgaver for nøglekunder på spildevandsområdet og gennem de seneste fire år som afdelingsleder. Jesper bliver den yngste forretningschef i Niras, men hans erfaring på afløbsområdet er solid. Udover at være afdelingsleder har Jesper i de seneste år været ansvarlig for Niras’ samlede opgaveportefølje hos Aalborg Forsyning, Kloak. Og i 2016 var han blandt de tre bedste i en international kåring af unge ledertalenter. Nu skal han stå i spidsen for tæt på 60 medarbejdere, som arbejder med afløb og spildevand fra kontorer i Aalborg, Aarhus, Holstebro og Esbjerg.
Velux
Tina Mayn Andersen og Anders Dam Vestergaard er indtrådt i bestyrelsen, mens Keith Kendall Riddle er udtrådt af bestyrelsen hos Velux Danmark A/S (kilde: CVR).
Saint-Gobain Denmark
David Eric Molho er indtrådt som administrerende direktør i stedet for Thierry Claude Maxime Lambert hos Saint-Gobain Nordic A/S. Ligeledes er David Eric Molho udnævnt til formand i bestyrelsen hos Saint-Gobain Denmark A/S i stedet for Thierry Claude Maxime Lambert, hvor Mats Arne Olsson også er udtrådt af bestyrelsen.
I bestyrelsen er Patrick André Edouard Dupin udnævnt til bestyrelsesformand og David Eric Molho og Arild Dimmen begge er indtrådt i bestyrelsen hos Saint-Gobain Nordic A/S (kilde: CVR).
Saint-Gobain Denmark A/S er selskabet bag blandt andre ISOVER, Weber og Gyproc.