23948sdkhjf

Ny direktør i sønderjysk entreprenørkoncern - hovedaktionær trækker sig

Lars Jørgensen er stoppet som direktør i entreprenørvirksomheden Chr. Johannsen i Rødekro pr. 1. januar. Han er majoritetsaktionær og har været direktør i firmaet siden 2005. 

Hans afløser er diplomingeniør Ole Kristensen. Han kommer fra en stilling som teknisk direktør hos MT Højgaard. Ole har tidligere været projektleder hos NCC, byggeleder hos KPC BYG, og konstruktionsingeniør hos Birch og Krogboe. 

- Når jeg har valgt at stoppe nu, er det fordi jeg vurderer, at det er i virksomhedens interesse at få tilført ny inspiration og energi, ligesom det er godt at få nye øjne på driften, siger Lars Jørgensen. 

- Selv bliver jeg i virksomheden, nu bare i en lidt mere tilbagetrukket rolle, hvor jeg vil fokusere på salgs- og udviklingsopgaver, ligesom jeg fortsætter i bestyrelsen for både Chr. Johannsen og vores søsterselskaber CJ Group Århus og CJ Anlæg Fredericia, tilføjer han. 

Kommerciel forståelse blev afgørende
I forbindelse med ansættelsen af Ole Kristensen, oplyser bestyrelsesformand Lars M. Clausen, at det især er på grund af Ole Kristensens kommercielle forståelse, samt et solidt teoretisk fundament i ledelse, at valget faldt netop på ham. 

Medejer sagde farvel sidste år

Lars Jørgensen købte sammen med Per Laustsen Chr. Johannsen A/S i Rødekro i 2005. 

Sidste år valgte Per Laustsen så at sælge sin ejerandel i entreprenørvirksomheden at gå på pension.

Læs mere: Medejer forlader sønderjysk entreprenørkoncern

Ole Kristensen startede den 8. januar 2019 med fokus på at fastholde Chr. Johannsens positive udvikling, specielt indenfor energisektoren og indenfor erhvervsbyggeri. Hertil kommer at han sammen med produktionschef Cristian Sander Hansen fortsat vil have ledelsesmæssigt fokus på at styrke kerneforretningen. 

Samtidig med ansættelsen af den nye direktør, har Chr. Johannsen hentet to erfarne projektledere til virksomheden. Flemming Nissen, der kommer fra en stilling hos Brinck & Søn i Esbjerg, og Carsten Schultz der kommer fra en stilling som chef for Vej og Park hos Sønderborg Kommune.

Chr. Johannsen Holding ApS fungerer som moderselskab for Chr. Johannsen A/S samt Chr. Johannsen’s Eftf. Østjylland, Ejendomsselskabet CJØ ApS, CJ Group Aarhus A/S og CJ Anlæg A/S.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.133