For mange ressourcer går fra byggeriet til administration
Suboptimering er et kendt begreb, og noget de fleste organisationer internt forsøger at eliminere.
At suboptimere betyder, at du et enkelt sted optimerer dine omkostninger, men samtidig påfører endnu flere omkostninger andre steder i arbejdsprocessen. Det fører til en ikke optimal løsning ud fra et helhedsperspektiv.
Inden for byggeriet bliver mange virksomheder ramt af suboptimering. Underentreprenører spilder enorme ressourcer på at læse irrelevante opdateringer af udbuds- og projektmaterialer, der bliver sendt ud med spredehagl undervejs i en byggesag.
Problemet udspringer blandt andet af dårlige beskrivelser af grænsefladerne mellemdeenkelte fagentrepriser. Ordregiverne er derfor med til at suboptimere i sit eget led i værdikæden, hvormed følgerne blot sendes videre i systemet.
For en underentreprenør er det langt fra unormalt, at indbakken fyldes med hundredevis af dokumenter før, under og efter en udbudsproces. Ofte er det kun ganske få dokumenter, der er relevante for underentreprenørens arbejde - det kunne for eksempel være gulventreprisen.
Langt hovedparten af disse mails handler om løbende projektopdateringer på tværs af alle bygningsdelene som for eksempel vinduer, vægge, maler, el, vvs eller gulve. I praksis modtager alle faggrupper en opdatering, selvom den måske kun omhandler en ændring i malerarbejdet.
Men alle bliver alligevel nødt til at tjekke, hvorvidt denne opdatering har indflydelse på eget arbejde. Sådanne administrative opgaver flytter energi og fokus væk fra virksomhedens kerneydelse, nemlig at udføre et godt stykke håndværk.
Digitalisering hjælper udviklingen
Denne form for omkostninger for virksomhederne kaldes også for transaktionsomkostninger.
Det er en type omkostninger, som ikke kan faktureres, og som virksomheden dermed selv må afholde. Transaktionsomkostningerne kan ikke undgås, fordi arbejdet samtidig er grundlaget for byggesektorens innovation og konkurrence. Men noget tyder på, at omfanget er gået over gevind. Dansk Byggeri har i et forsigtigt skøn anslået, at alene ved offentlige udbud udgør transaktionsomkostningerne årligt fem milliarder kroner.
Ønskesituationen vil være, at fagentreprenøren kun modtager information og opdateringer, der vedrører egen entreprise. Det vil sige, at vi skal arbejde hen imod, at én rådgiver bruger mere tid på at beskrive grænsefladerne mellem deenkelte fagentrepriser og dermed kan sortere i, hvem der skal modtage hvilket materiale. Digitaliseringen af byggeriet giver gode muligheder for en sådan udvikling.
Derfor en stille opfordring til alle bygherrer og rådgivere; vær med til at effektivisere hele byggeriet og start i egne rækker med at bruge lidt flere ressourcer på at udarbejde præcise udbuds- og projektopdateringer.
Artiklen er en del af temaet Debat.
