Kampen om elever bliver alles kamp mod alle
Året startede med en god nyhed!
Socialdemokratiet annoncerede, at boligjobordningen ikke afskaffes, selvom regeringsmagten skulle tilfalde Socialdemokratiet efter næste valg.
Det kan vi naturligvis kun glæde os over. Ordningen har i den grad vist sig effektiv over for sort arbejde og det gælder i særdeleshed inden for malerfaget.
Derfor er det også ærgerligt, at det indvendige malerarbejde fortsat ikke er en del af ordningen. Men med Venstres seneste udmelding om, at der ikke længere skal skelnes mellem serviceydelser og håndværksydelser, tyder alt på, at ordningen igen kommer i spil, og så er der måske håb forude.
Forgæves jagt på elever
Kort inden jul offentliggjorde Dansk Arbejdsgiverforening en ny analyse, der viste, at mange virksomheder i dag må gå forgæves, når de søger efter nye elever på de tekniske skoler.
Det gælder især inden for byggeriet, hvor der som bekendt er tryk på kedlerne, og der er ikke noget, der tyder på, at det kommer til at ændre sig i 2019.
Derfor må vi regne med, kampen om at tiltrække de bedste og mest kvalificerede elever bliver endnu mere intens.
Et fags overlevelse afhænger af dets evne til at tiltrække den bedste arbejdskraft.
Heldigvis har Danske Malermestre været så forudseende, at vi allerede i 2017 lancerede en praktikpladsgaranti, så alle med lyst og evner for faget, kunne føle sig sikre på at finde en praktikplads.
Dette initiativ har vi fulgt op i 2018 med en praktikpladskampagne og en praktikpladsportal, hvor de unge kan finde de ledige praktikpladser. Kampagnen har på under tre måneder ført til 4,6 mio. visninger på de sociale medier. Vi er sikre på, at vi vil komme til at høste frugterne af dette allerede i 2019.
Danske Malermestre har sat sig for at gøre noget ved dårligdommene i byggeriet.
Naturligvis er der forskel på byggerier, men mange vil kunne nikke genkendende til billedet af en branche med en svigtende samarbejdskultur, ringe styring og manglende respekt imellem fagene. Og hvor udbudsmaterialer bliver mere og mere upræcise, og fronterne mellem bygherrer, projekterende og udførende bliver trukket hårdere og hårdere op.
Det er vores håb, at vi kan ændre disse ting sammen med resten af byggeriet. Selvom vi kan nå et stykke ad vejen med ny teknologi og ændrede byggeprocesser, handler det nemlig efter vores opfattelse mest om af få rusket op i holdningerne til, hvordan vi arbejder sammen.
Ny persondataforordning
Til sidst kan jeg ikke lade være med at nævne, at vores medlemmer i lighed med alle andre, har været nødt til at bruge uforholdsmæssig meget tid på at sætte sig ind i EU’s nye persondataforordning.
Det er efter min opfattelse noget af den ringeste lovgivning, vi har set fra den kant nogensinde, lige som der reelt ingen vejledning har været fra myndighedernes side.
Det har givet frit slag for lykkeriddere, der for horrible honorarer har "hjulpet" små og mellemstore virksomheder med at få "styr" på tingene til ingen verdens nytte.
Man skulle naturligvis have undtaget eller have haft langt lempeligere regler for de mindste virksomheder, hvor der i langt de fleste tilfælde ikke er nogen risiko for at data misbruges.
Jeg håber inderligt, at vi kommer til at se mindre af den slags fremover!
Artiklen er en del af temaet Debat.
