23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Hovedstaden skal være en drivkraft

Regeringen er de seneste par år blevet klandret gevaldigt for at have alt for meget fokus på vilkårene for borgere og virksomheder uden for hovedstadsområdet. Både infrastrukturprojekter, statslige arbejdspladser og kommunal udligning er tilført regioner og kommuner vest for Storebælt.

Men efter ikke mindst en lang række hovedstadspolitikere råbte vagt i gevær og ønskede mere fokus på København og hovedstadsområdet, har regeringen fået et større fokus på udviklingen i i denne del af landet.

Det er ikke mindre end tre måneder siden, at regeringen og Københavns Kommune præsenterede en storstilet plan for den nye bydel Lynetteholmen, der fuldt udbygget i 2070 får plads til 35.000 indbyggere.

Samtidig er regeringen snart på vej med et nyt udspil - Hovedstaden 2030 - der skal sikre gode rammer for blandt andet erhvervslivet i hovedstaden. Et af projekterner er arbejdet med erhvervsområdet Holmene i Hvidovre Kommune, der blev præsenteret i går. Fuldt udbygget skal det være et af Nordeuropas mest innovative erhvervsområder.

De tre regeringspartier har generelt en lav vælgeropbakning i ikke mindst København.Og de storstilede planer for hovedstadsområdet kan sagtens ses i det perspektiv med under et halvt år til folketingsvalget.

Selvfølgelig skal alt ikke samles omkring hovedstaden. Men det er vigtigt, at der er vækst omkring København, for det øger udlandets øjne på Danmark. Og dermed også mulighed for flere investeringer herhjemme.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125