23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Domea.dk, Engcon, Kone, El:Con A/S, C. Flauenskjold A/S, Aut. VVS-installatør P.E. Larsen A/S, Arkitektgruppen Ejendomme A/S, A/S Forenede Stenhuggerier

Domea.dk
Den 1. februar tiltræder Christian Fries stillingen som regionsdirektør for Region Øst i den almene bygge- og boligadministration Domea.dk. Han kommer fra en stilling som kundechef i KAB og er uddannet cand.scient.adm. fra Roskilde Universitet. Han er desuden i gang med en MBA-uddannelse fra Syddansk Universitet.

Christian Fries kommer fra en stilling som kundechef og leder af et kundecenter i KAB med ansvar for deres største kunde, AKB København, med cirka 10.000 boliger. Før det har han været forretningsfører og kundekonsulent samme sted.

Stillingen som regionsdirektør indebærer blandt andet ansvar for at sikre en effektiv og konkurrencedygtig ejendomsdrift i tæt samarbejde med kundecheferne. Derudover fungerer regionsdirektøren som strategisk partner over for kunderne i udviklingen af deres lokale boligorganisationer.

38-årige Christian Fries kommer til at varetage den daglige ledelse af kundechefer, boligsociale projektchefer og staben i regionssekretariatet. Sammen med Domea.dks øvrige chefteam skal Christian Fries desuden bidrage til den fortsatte udvikling og gennemførelse af Domea.dks forretningsstrategi.

Engcon
Ved årsskiftet er den 53-årige Erik Mousten tiltrådt som ny lageransvarlig hos Engcon Denmark. Han har i mere end 30 år arbejdet med reservedele indenfor landbrugsmaskine- og entreprenørbranchen - senest hos John Madsen A/S i Ørbæk, og har således en god ballast i den nye funktion.

Erik Mousten er bosiddende tæt ved engcon’s danske afdeling syd for Odense og fritiden benyttes til at pleje hus, familie - og formen med en løbetur.

Kone
Tuomas Oijala er ansat som administrerende direktør i elevatorproducenten Kone A/S.

Tuomas Oijala har arbejdet i Kone Corporation i 10 år og kommer fra en stilling som salgsdirektør i Kina, Shanghai.

Tidligere har Tuomas Oijala arbejdet som Change Manager i Saudi Arabien og strategisk rådgiver i Kone Corporation.

Tuomas Oijala har en kandidatgrad i Industrial Engineering & Management fra Helsinki University of Technology.

Hos Kone A/S vil Tuomas Oijala styrke Kones kundefokuserede strategi og være med til at bringe Kones løsninger hurtigere på markedet.

El:Con A/S
Henrik Ulf Christensen og Jesper Knudsen er indtrådt i bestyrelsen hos den østjyske installationskoncern El:Con A/S i stedet for Søren Bach, Lars Ry Jørgensen og Ole Sander.

Samtidig er Allan Nielsen fratrådt som medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen ifølge cvr-registret. 

C. Flauenskjold A/S
Ole Bjerring er indtrådt i direktionen hos C. Flauenskjold A/S i stedet for Christen Flauenskjold.

Christen Flauenskjold er i stedet udnævnt til bestyrelsesformand i stedet for Jytte Rønholt Flauenskjold, mens Anette Furbo er indtrådt i bestyrelsen ifølge cvr-registret.

Flauenskjold A/S er en handelsvirksomhed, der opererer indenfor blandt andet metalindustri, auto, træindustri, farvehandlere og byggemarkeder. 

Aut. VVS-installatør P.E. Larsen A/S
John Reimer Larsen er indtrådt som bestyrelsesformand hos Aut. VVS-Installatør P.E. Larsen A/S i stedet for Frank Duelund. Desuden er Henrik Thomsen trådt ind i bestyrelsen i stedet for Lars Juul Jensen (kilde: CVR).

Aut. VVS-Installatør P.E. Larsen A/S er en sjællandsk vvs-installatør. 

Arkitektgruppen Ejendomme A/S
Henrik Greve Nielsen er indtrådt i bestyrelsen hos Arkitektgruppen Ejendomme A/S i stedet for Uwe Teichert ifølge cvr-registret.

Arkitektgruppen Ejendomme ApS har hovedsæde i Odense 

A/S Forenede Stenhuggerier
Jacob Ilskov er indtrådt som bestyrelsesformand hos A/S Forenede Stenhuggerier i stedet for Jørgen Johansen ifølge cvr-registret.

A/S Forenede Stenhuggerier beskæftiger sig med restaurering af natursten på slotte, herregårde, kirker og andre fredede og bevaringsværdige bygninger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156