Anlægsloftet er ikke tidssvarende
Nye borgere strømmer til stort set alle kommuner i hovedstadsområdet.
Det betyder mere trafik og øget pres på veje, parkeringspladser, stier, broer, mv. Derfor kræver befolkningstilvæksten kommunale investeringer både til at rette den slidte infrastruktur op og til nye anlæg.
Når vi i Dansk Byggeri Hovedstaden er rundt at tale med borgmestrene, oplever vi, at det ikke er kommunalpolitisk vilje, der mangler. I langt de fleste kommuner er der også økonomisk evne til at foretage investeringer i bedre lokal infrastruktur.
Vi hører igen og igen, at kommunerne har penge i kommunekassen til at udbygge og forbedre veje, stier og pladser - men at anlægsprojekterne må udskydes på grund af anlægsloftet.
Anlægsloftet er en årlig aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL), der sætter grænserne for, hvor mange skattekroner, kommunerne år for år må bruge på at forbedre de kommunale bygninger og den lokale infrastruktur.
Anlægsloftet udgør en samlet økonomisk ramme, som kommunerne så skal fordele mellem sig. Kommunerne skal derfor prioritere deres bygge- og anlægsprojekter, og her kommer de borgernære byggeprojekter, som skoler og plejecentre ofte foran de anlægsprojekter, der er nødvendige for mobilitet og sammenhæng. Dette blev også slået fast i den seneste kommuneaftale for 2019 mellem regeringen og KL.
Senest har Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune måttet reducere anlægsbudgettet med 575 mio. kr. i 2019 som følge af det kommunale anlægsloft. Det går ud over fremkommeligheden i byen. Og samlet set er man alene i Københavns Kommune nødt til at reducere investeringer med over to mia. kr. som følge af anlægsloftet.
Mistede ordrer
Det er trist at se, at sunde og fornuftige projekter, der styrker for eksempel trafiksikkerheden, fremkommeligheden og klimasikringen, ikke kan gennemføres, og at det betyder, at vores medlemsvirksomheder på anlægsområdet mister ordrer.
Anlægsloftet er en katastrofe for anlægsbranchen, hvor der i øjeblikket også er en kraftig opbremsning i projekteringen af statslige infrastrukturprojekter.
Jeg vil blot minde om, at de store anlægsentreprenører har en meget lang planlægningshorisont, mange kvalificerede medarbejdere med helt specifikke kompetencer og en højt specialiseret maskinpark.
Men de nyeste fremskrivninger viser, at anlægsentreprenørerne bliver tvunget til at vinke farvel til et stort antal medarbejdere de næste år, selv når og hvis det store anlægsprojekt ved Femern Bælt kommer i gang.
I Dansk Byggeri Hovedstaden synes vi, at det kommunale anlægsloft er ude af trit med den befolkningstilvækst, vi ser i hovedstadsområdet. Det hænger slet ikke sammen.
De et-årige aftaler om det kommunale anlægsloft hænger også dårligt sammen med kommunernes anlægsplaner, som jo ofte strækker sig over flere år.
Vores medlemmer blandt anlægsentreprenørerne har brug for kontinuitet og nytænkning på området for anlægsinvesteringer.
Borgerne fortjener også en bedre og mere udbygget infrastruktur - ikke mindst på vejene.
De seneste beregninger viser, at trængslen på tre år er steget med 25 pct. i hovedstadsområdet. Det giver mere stress og jag i dagligdagen, når vi skal have tingene til at hænge sammen. Og det betyder også, at virksomhederne har sværere ved at rekruttere arbejdskraft, når potentielle medarbejdere vælger en arbejdsplads fra på grund af trængsel og for lang transporttid.
Der er brug for, at aftaleparterne sætter en grundlæggende revision af anlægsloftet i gang. Skal der være et anlægsloft, så skal der som minimum indarbejdes et flerårigt perspektiv.
Artiklen er en del af temaet Debat.
