23948sdkhjf

Lodret åndehul på Frederiksberg

Frederiksberg har fået sin første lodrette have. Det hængende, grønne åndehul fungerer samtidig som klimaskærm, støjdæmper og byrumsforskønner.

Den 18 meter høje grønne væg er installeret på en beboelsesejendom ved hjørnet mellem Falkoner Allé og Ågade, en af hovedindfaldsvejene til Frederiksberg.

Den grønne væg i tal:

Plantemoduler i alt: 436 svarende til 37,3 m2

Én m2 BGreen-it Living Wall har plads til 45 liter vand. Det betyder, at planterne kan klare sig uden vandtilførsel i mindst 14 dage.

Den lodrette have går under navnet BGreen-it Living Wall og er udviklet af danske Byggros, som er specialist i grønne vægge og tage. Væggen gør også sit for klima og samfund. 

Som en kæmpe isterningpose 
Det særlige ved løsningen er, at den består af såkaldte plantemoduler med indbygget vandreservoir. Dermed opsamler væggen regnvand fra taget, som bruges til vanding. Når vandreservoiret i de øverste plantemoduler er fyldt op, fordeler vandet sig fra række til række, indtil det når bunden. Vandet opmagasineres således, mens eventuelt overskydende vand ledes til kloakken. 

- Regnvandshåndtering er en af tidens helt store udfordringer. Derfor havde vi et krav om, at væggen skulle opsamle regnvand direkte fra tagrenderne. Det vil fremover kunne bidrage til at reducere generne ved skybrud i området, siger Karsten Klintø, som er stadsgartner i kommunen.

Løsningen blev installereret af anlægsgartnere fra Optimus i midten af december. Planterne er i vintertilstand og springer ud til foråret. 

Den lodrette have bliver evalueret efter et par sæsoner. Herefter afgøres det, om kommunen kan anbefale, at byen skal forskønnes med endnu flere grønne vægge. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125