Vinduesproducent taber pusten efter møbelsatsning
Bundlinjen har taget et ordentligt dyk hos Bøllemosen Døre og Vinduer i Kværndrup ved Svendborg.
I seneste regnskabsår endte bundlinjen på 77,5 tusind kroner før skat. Det er 900.000 kroner mindre end sidste år, fremgår det af et nyligt offentliggjorte tal.
- Vi kan godt sige, at vi har haft en pæn nedgang, for her kommer vi ud med godt 70.000 kroner i overskud. Så på den måde var det et skidt år, siger direktør Klaus-Henrik Jørgensen til Fynes.dk.
Møbler var ikke vejen
Det er særligt vindues- og døreproducentens satsning på produktion af inventar og møbler, der kostede i regnskabet, fortæller Klaus Henrik Jørgensen til Fynes.dk.
Interiøret blev produceret til One Wood Furniture, der ejes af Klaus-Henrik Jørgensens tvillingebror, Poul Jørgensen, men produktionen kastede ikke det forventede overskud af sig.
Derfor fokuserer virksomheden nu igen på sine vinduer og døre. Og her tegner fremtiden lys: Vinduesproducentens ordrebog er på sit højeste i ni år.
tusind kr. | 2018/18 | 2016/17 |
---|---|---|
Bruttofortjeneste | 4.036 | 4.972 |
Driftsresultat | 133,7 | 971,3 |
Resultat før skat | 77,5 | 910,5 |
Årets resultat | 60,4 | 807,6 |
Balancesum | 4.832 | 7.961,3 |
Egenkapital | 1.915,8 | 2.255.4 |
Antal ansatte | 11 | 12 |
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2018. |