Masterplan for hospitalsrenoveringer er påkrævet

Nu følger den svære del efter de mange nye supersygehuse - nemlig at sætte den eksisterende bygningsmasse i stand

Det er meget nemmere at bygge nyt end at renovere. Mange faktorer komplicerer nemlig renoveringer såsom løbende udvidelser uden opdateret tegningsdokumentation, mens byggestøv er et problem, der kan koste patienterne livet. At hospitalet skal være i drift under ombygning er også kritisk.

Logistikken under en ombygning er i sig selv et kæmpe område, der kræver planlægning. Specielt ventilation giver store udfordringer. Nogle sygehuse har ingen ventilation, der mangler loftshøjde, når man skal leve op til standarden, og typisk skal køleanlægget også udvides.

Region Hovedstadens efterslæbsrapport viser et efterslæb på 700 mio. kr. årligt de kommende år. Herlev og Hvidovre Hospital samt Rigshospitalet har de største efterslæb.

Investeringer til at genoprette vedligehold skal prioriteres på tværs af hospitaler og enheder, så man bruger pengene der, hvor efterslæbet er størst. Driftsbudgetterne i Region Hovedstaden er samlet et sted i stedet for ude på de enkelte hospitaler.

Dårlig bygningstilstand
Region Hovedstadens Center for Ejendomme og Rambøll undersøgte regionens hospitalsbygninger.

Konklusionen var, at de generelt er i dårlig stand med alvorlig risiko for driftstop, der kan påvirke den kliniske drift og patientsikkerheden.

Der skal tilføjes flere penge til at genoprette vedligehold, og det bliver spændende at se, hvordan politikerne vil reagere. Det er godt, at det er kommet på den politiske dagsorden, men der er intet nyt i det.

Rigshospitalets centralkompleks og Herlevs sengetårn har ingen varmegenvinding på ventilationen. Det er 15-20 år siden man lavede de første business cases på, hvad det ville koste at renovere det, og tilbagebetalingstiden var dengang tre-fem år. Det er tankevækkende, at vi først nu ser på det.

De største efterslæb på ældre hospitaler er gamle, nedslidte ventilationsanlæg, afløbsinstallationer, sanitet, utætte rør for vand og varme, nedbrudte klimaskærme osv. Rigshospitalet har et efterslæb på 100 mio. kr. alene på klimaskærmen.

Målet må være at få skabt en effektiv og produktiv hospitalsdrift med bygninger og logistik, der understøtter den kliniske drift, er fleksible og kan tilpasses behov og krav, spare energi og med materialer, der letter vedligehold, rengøring og med moderne, effektive informationssystemer.

Masterplan for ældre sygehuse
Vi må nok erkende, at en række bygninger er uegnede og bør rives ned. Ofte er det både billigere og nemmere at rive ned og bygge nyt. For at få mest værdi for pengene skal man nok vælge en kombination, så optimering af de fysiske rammer tilgodeser klinisk drift og logistik, men også klimaskærm, tekniske installationer og patientsikkerhed.

Af de samlede driftsudgifter på et dansk hospital udgør servicebudgettet 18 pct., og af denne post udgør energi, el og varme 17 pct- og bygningsvedligehold fire pct. Det betyder, at det kun er 3-4 procent af driftsbudgettet på et hospital, som ingeniører og arkitekter bruger flest kræfter på.

Der kan gøres meget for at indføre bæredygtige initiativer, spare energi og øge genvinding af varme på for eksempel ventilation og udnytte spildvarme.

Man kan også gøre noget ved den store post ’lønninger’, som udgør 57 pct. af driftsudgifterne for eksempel i forhold til patientforløb, arbejdsgange, bedre logistik, fleksibilitet og it.

Jeg anbefaler, at man udarbejder en masterplan for de enkelte matrikler med udgangspunkt i den kliniske drift og krav til bygningerne. Man bør analysere, om eksisterende bygninger kan understøtte den fremtidige kliniske drift.

Jeg ved ikke, hvor langt man er nået i andre regioner, men de har ikke fået udarbejdet en sygehusplan som i Region Hovedstaden.

Vi er nu nået til den svære del af hospitalsbyggeriet i Danmark.