23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra KHR Architecture, Kronjysk Totalisolering og Murerfirma ApS, Malerfirmaet Robert Rasmussen A/S, Lygas Energiteknik A/S, Outercore og Dansk Sportsbelysning

KHR Architecture
KHR Architecture har valgt ny bestyrelse bestående af formand Lasse Bolander og bestyrelsesmedlemmerne Teis Bruun og Jens-Erik Corvinius. Valget af bestyrelsen er besluttet ud fra ønsket om at styrke selskabets markedsmæssige profil og for at sikre virksomhedens arkitektoniske og kreative identitet. KHR vil være blandt de fortrukne arkitekter i Danmark og Norden.

KHR arbejder med projekter for offentlige og private kunder i Danmark og Norge. I dag opføres blandt andet nyt kontorhus og centerbebyggelse på Østerport Station, Sankt Hans retspsykiatri i Roskilde og et Børnehospital i Bergen, samt flere boligbyggerier i Københavnsområdet.

KHR har ligeledes netop færdiggjort udbudsprojekter på Bispebjerg Akut Hospital og på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i Odense. Samlet har virksomheden har 70 ansatte og en omsætning på 50 mio. kr. og ambitioner om at øge omsætningen inden for de nærmeste år.

Ejerne bag KHR er stadig partnerne Mikkel Beedholm, Jan Søndergaard og Henrik Danielsen. Administrerende direktør er Lars Kragh. 

Kronjysk Totalisolering og Murerfirma ApS
Thomas Lund er trådt ud af direktionen hos den østjyske murervirksomhed Kronjysk Totalisolering og Murerfirma ApS ifølge cvr-registret.

Malerfirmaet Robert Rasmussen A/S
Michael Valentin Hald er trådt ud af bestyrelsen hos den københavnske malervirksomhed Malerfirma Robert Rasmussen A/S ifølge cvr-registret. 

Lygas Energiteknik A/S
Flemming Aage Jensen er indtrådt som adm. direktør hos Lygas Energiteknik A/S, mens Kim Ovdal Larsen er trådt ud af direktionen. Desuden er Flemming Aage Jensen trådt ud af bestyrelsen ifølge cvr-registret.

Lygas Energiteknik er specialister i energiservice og -rådgivning. 

Outercore
Anja Frederiksen er ansat som projektsælger hos producenten af vinduesfalser Outercore og skal være med til at styrke salget samt skabe værdi hos kunderne.

Hun kommer med mange års salgserfaring fra både møbel- og mediebranchen.

Dansk Sportsbelysning
Den 1. november 2018 tiltrådte Jan Kruse en stilling inden for teknisk salg og rådgivning hos Dansk Sportsbelysning med base i en nyetableret afdeling i Vejle.

Herfra kan han dække de stigende efterspørgsler til de fynske og jyske kunder.

Siden 2011 har Dansk Sportsbelysning haft en stigende vækst med belysningsprojekter på stadions, atletikanlæg og kunststofbaner.

I de senere år er feltet blevet udvidet med el- og belysningsentrepriser på havne og andre områder, som har skabt et behov for udvidelse af afdelinger og dermed flere medarbejdere.

Dansk Sportsbelysning har nu afdelinger i Slagelse, Hvidovre og Vejle.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125