23948sdkhjf

Årelang parallelkonkurrence om fremtidens Faaborg

Faaborg-Midtfyn Kommune har netop valgt at sætte gang i en stor arkitektkonkurrence i Faaborg. Konkurrencen, som er del af større udviklingsarbejde, skal blandt andet give svar på, hvordan Faaborg kan gøres endnu mere attraktiv for både borgere, turister og erhvervsliv. 

- Vi forventer at få et exceptionelt projekt, der binder vores smukke by sammen med de publikumsmagneter, vi er i gang med at skabe. Det skal blive ved med at være en enestående oplevelse at besøge Faaborg. Og her skal arkitektkonkurrencen hjælpe os med at skabe et oplevelsescentrum, der både er moderne og i harmoni med den by, vi kender i dag, siger borgmester Hans Stavnsager om forventningerne til arkitektkonkurrencen.

Udviklingen i Faaborg 
Faaborg-Midtfyn Kommune har gennem de senere år investeret i blandt andet et nyt kulturhus, et nyt havnebad og et nyt fritidscenter i Faaborg.

Med budget 2018 besluttede kommunen at afsætte 20 millioner kroner til et nyt øhavsmuseum og 20 millioner kroner til renovering af Faaborg Museum. Museerne blev dermed også til signaturprojekter i hele kommunens udvikling. Det samme er udviklingen af den gamle slagterigrund.

Arkitektkonkurrence skal både rumme den fremtidige brug af den gamle slagterigrund, havneområdet, inklusiv klimasikring, samt byens kultur- og fritidsakse. 

Parallelkonkurrence med dialog
Samtidig skal konkurrencen også pege på, hvor to af de store udviklingsprojekter i kommunen skal placeres. Det drejer sig om et nyt øhavsmuseum samt et kur- og kulturprojekt for mennesker med længerevarende sygdom.

Konkurrencen udskrives som en parallelkonkurrence, der giver mulighed for dialog mellem de deltagende hold undervejs - ligesom dommere, fagdommere og rådgivere til konkurrencen bidrager med viden og indgår i dialogen med de deltagende hold.

Realdania er partner i arkitektkonkurrencen og den efterfølgende udviklingsplan.

Proces med prækvalifikation og valg af tre teams begynder primo 2019. Konkurrencen forventes afsluttet i november 2019 med udpegning af et vinderforslag.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094