23948sdkhjf

Knap 2.000 boliger i Frederikshavn får en overhaling

Med EU-midler i hånden kan Frederikshavn Boligforening sætte gang i en massiv energiindsats i godt 2.000 boliger. Den nordjyske boligforening har netop underskrevet en kontrakt med Den Europæiske Investeringsbank om investeringsprogrammet ELENA. ELENA er en EU-tilskudsordning til teknisk assistance og rådgivning til energiprojekter, der har som mål at skabe væsentlige energibesparelser. 

Boligforeningen får tilskud til 17 energiprojekter, er budgetteres til cirka 276 millioner kroner. 

- Der vil blive tale om flere forskellige udbudsformer, men ens for dem alle er, at de gerne skal være afholdt indenfor tre år, oplyser projektleder Brian Thomsen fra Frederikshavn Boligforening. De tre år er ELENA-projektets tidsramme. 

- Flere af opgaverne er så store, at de vil blive udbudt som EU-udbud med tilhørende prækvalifikation. Disse udbud har jeg en forventning vil blive hovedentrepriser, tilføjer han. 

Derudover vil der komme mange mindre udbud også, som vil blive fagentrepriser. Hvis det er muligt, vil boligforeningen samle flere ens opgaver på tværs af afdelinger. Endelig vil der også blive nogle bygherreleverancer, som mest vil være på styring (CTS SRO) siden.

Projekter i 14 afdelinger
14 af boligforeningens afdelinger tilbydes energiforbedringer. De skal selv beslutte projekternes omfang. 

Energibesparelserne kan fx være udarbejdelse af energihandlingsplaner, udskiftning af vinduer og døre, efterisolering af klimaskærm samt isolering og efterisolering af varmerør, varmtvandsbeholder og installationer. Men også samarbejde med forsyningsselskaber om anvendelse af energi i tidsrum, hvor der er overkapacitet af grøn energi eller forsøg med lagring af el og varme og som en del af solcelle anlæg kan komme på tale.

Med projektet forventer boligforeningen at kunne gøre flere forsøg og udvikle materiale, systemer og metoder til forbedring af klima og miljø og besparelser på energi, herunder i større grad at bruge vedvarende energi.

Frederikshavn Boligforening har et overordnet mål om at spare energi og etablere mere vedvarende energi. I 2050 vil foreningen være energineutrale i bygninger, maskiner og drift.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.174