Med undervisningsminister Merete Riisager i spidsen landede et bredt flertal i Folketinget en aftale om erhvervsskolerne. (Foto: Leitorp + Vadskær)

Af Liv Arnth Jørgensen 23. november 2018 00:05

Regeringen er sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti enige om en række nye initiativer, som tilsammen skal gøre det mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse og gennemføre den.

Formålet med aftalen er at sikre, at de danske virksomheder kan få den arbejdskraft, de har brug for.

Aftalen indeholder initiativer for samlet set 2,3 mia. kr. Det øger den samlede ramme med omkring 340 mio. kr. i forhold til regeringens udspil.

Det betyder, at langt hovedparten af initiativerne i regeringens udspil gennemføres med aftalen, samtidig med at omprioriteringsbidraget på erhvervsskolerne annulleres, at kvalitetspuljen til erhvervsuddannelserne fortsætter i 2019, og at erhvervsuddannelserne får de samme økonomiske rammer i 2019 som i 2018.

- Jeg er rigtig glad for, at vi er blevet enige om en omfattende aftale, som skal gøre vejen fra folkeskole til faglært nem og attraktiv for de unge. Vi ønsker at gøre op med automatvalget af ungdomsuddannelse og i stedet lade folkeskoleelever få erfaringer med håndværksfag og indblik i, hvilke muligheder der følger med en faglært uddannelse. Det skal give flere lyst til at gå den vej. Initiativerne i aftalen skal også sikre, at nye elever på erhvervsuddannelser fra første dag møder trygge, attraktive ungemiljøer med faglige udfordringer og stærke traditioner, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Kritisk situation
Aftalen betyder desuden, at indsatsen for at få flere både helt unge og lidt ældre til at vælge en erhvervsuddannelse nu skal op i gear.

Det hilser Dansk Byggeri velkommen.

- Hvis ikke antallet af nye elever på erhvervsuddannelserne begynder at stige de kommende år, kommer danskerne til at kigge langt efter håndværkere i fremtiden. Som det ser ud nu, vil der efter nytår stå gabende tomme struktørhaller og murerværksteder på flere erhvervsskoler. Situationen er virkelig kritisk, siger underdirektør Louise Pihl.

Som led i aftalen vil erhvervsuddannelserne fremover fylde mere i folkeskolerne, så eleverne kan prøve på egen krop, hvad erhvervsuddannelserne tilbyder unge, der både kan bruge hoved og hænder.

For eksempel vil erhvervsskolelærere kunne undervise folkeskoleelever, og eleverne skal fremover til prøve i et obligatorisk praktisk/musisk fag for at understrege betydningen af at kunne omsætte viden til praktik.

Flot politisk håndværk
Direktør i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Lars Kunov kalder aftalen for "flot politisk håndværk".

- Vi er meget tilfredse og kan ikke forlange mere. Erhvervsuddannelserne får samme økonomi i 2019 som i 2018, og de penge er vi glade for, at man har fundet. Samtidig er vi glade for de tiltag, som man er blevet enige om, at finde penge til, siger han.

Aftalepartierne er også enige om, at 10. klasse skal bidrage til at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. Derfor vil initiativer i aftalen hjælpe de kommuner, der ønsker at placere deres 10. klassetilbud på erhvervsskoler.