LICITATIONEN MENER: Fornuftigt at justere i ghettoplanen
Det er en voldsomt ambitiøs ghettoplan, som regeringen i sin tid lancerede for at dæmme op for koncentrationen af socialt belastede beboere.
Planen gik ud på at nedrive dele af de store og mest koncentrerede boligområder i de 16 "hårde ghettoområder", som regeringen betegner som værende ghettoer. Kriterierne har været blandt andet kriminalitet og for mange ledige.
Nu har man så vedtaget en lidt modereret udgave, således at nogle boligområder kan blive stående. Det drejer sig dels om, at man ikke kan skaffe boliger til de, der skal flytte ud, men ikke mindst om, at der er brugt ret mange penge på at renovere ejendomme, som stod til nedrivning. Og det er forståeligt nok et fuldstændigt spild af penge først at renovere boligerne for dernæst at rive dem ned.
Men en nedrivning er jo heller ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man ikke kan løse problemerne med social belastning.
Nogle af de områder, som ville blive ramt, fremstår i dag som nyrenoverede boliger, der er velfungerende. Men de bliver ramt udelukkende på sammensætningen af beboere. Selvom nedrivning også er en opgave, som byggebranchen gerne tager sig af, er det nok alligevel de færreste, der kan se det fornuftige i at nedrive velfungerende og renoverede boliger. Der kan godt være en idé i at forandre et belastet område, blandt andet ved hjælp af nedrivning, men det oprindelige forslag går for vidt - bare på grund af noget statistik. Og derfor bør kommuner og boligforeninger også have noget at skulle have sagt.
Artiklen er en del af temaet Lederen.
