23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Odsherred Forsyning, Panasonic, Multiform og Munck Asfalt

Odsherred Forsyning
Fanny Villadsen, 29 år, er pr. 1. januar 2019 ansat som direktør for Odsherred Forsyning, hvor hun i dag er administrationschef.

Fanny er oprindeligt uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og kom til Odsherred i 2013 fra et job i marineindustrien. Hun fik sin første lederrolle i 2014, og har siden suppleret sin uddannelse med en MBA fra Syddansk Universitet i Odense.

Fanny afløser Ghita Hansen, som har været direktør siden 2016, og som nu skal videre til en international lederstilling hos Novozymes.

Panasonic
Christian Holten, 43 år, er ny area manager i Danmark for Panasonic Heating & Cooling.

Christian er engros- og handelsuddannet og har en 25 år lang karriere i branchen bag sig med fokus på salg, indkøb, service og marketing. Han kommer fra en stilling som sourcing manager hos Solar A/S, hvor han var ansvarlig for indkøb inden for VVS, VE og Ventilation.

Multiform
Peter Kragsig, 44 år, er ansat som produktionschef hos Multiform, som laver skræddersyede snedkerkøkkener.

Peter kommer med solid produktionsviden og -erfaring fra køkkenbranchen. Gennem 10 år var han produktionschef hos Nobia i Danmark med ansvaret for produktion af HTH, HTH Go og Invita samt 350 medarbejdere.

Han har også erfaring med produktionsstyring fra Vestas.

Munck Asfalt
Carsten Holm Rasmussen er indtrådt som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem hos Munck Asfalt A/S i stedet for Jan Børge Lausdahl (kilde: CVR).

Munck Asfalt A/S fremstiller asfaltmaterialer til nyanlæg og vedligeholdelse af veje og pladser.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094