23948sdkhjf

Arkitekter former fremtidens Frederikshavn

30 millioner kroner skal der bruges på at give bymidten et løft

Frederikshavn Kommune er i gang med en større områdefornyelse af Frederikshavn midtby.

Som et led i den proces udskrev kommunen i september en åben idékonkurrence for at få bud på udformningen af to af byens fremtidige knudepunkter.

16 forslag havde fundet vej til kommunens postkasse, da fristen udløb den 22. oktober, og nu er fire udvalgt.

Førstepræmien på 50.000 kroner går til Juul Frost Arkitekter, mens der er 25.000 kroner til Viktor Becker og Anna Lindgaard Jensen fra Sverige på andenpladsen. Kimthorsell Architects og Simsand Architects/Kaelea Ann Sim Sand deler tredjepladsen og modtager hver 12.500 kroner.

Konkurrenceopgaven bad om forslag til to nytænkende og velfungerende byrum, der kan danne ramme om byens liv. De to byrum skulle afspejle byens identitet, og forslagene skulle blandt andet komme med bud på en samlingsscene og gode opholdszoner.

Jævnfør betingelserne for konkurrencen må Frederikshavn Kommune bruge alle forslag i større eller mindre grad i udformningen af de to byrum og resten af gågaden.

- De mange gode forslag udgør tilsammen et bredt og meget brugbart idékatalog, som vi i Frederikshavn Kommune ser frem til at arbejde videre med. Dommerkomitéen har i udvælgelsen af de præmierede forslag lagt vægt på at samle en pulje af idéer, der udgør et konsistent helhedsgreb, siger arkitekt Marie Staal fra Center for Park og Vej og dommerkomitéen.

Projektet har et samlet budget på 30 mio. kroner, hvoraf en tredjedel finansieres af staten.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11