23948sdkhjf

Building Green-udstillere havde travlt i Forum

Det var givetvis med tunge hoveder og ømme ben, at de omkring 180 udstillere torsdag aften pakkede ned efter den ottende udgave af Building Green i Forum.

Kombinationen af et veltilrettelagt konferenceprogram og et væld af nye grønne løsninger gjorde ifølge Building Green-direktør Henrik Ulander, at de fleste besøgende brugte længere tid på messen end tidligere år.

- Der er en helt speciel underliggende atmosfære på Building Green, som jeg ikke tror, man finder ret mange andre steder. Der er blandt talere, udstillere og besøgende en glæde ved at være der, og det var måske endda endnu mere udtalt i år, siger Henrik Ulander.

Bæredygtighed giver utrolig meget mening
Den oplevelse går igen blandt udstillerne, som trods et lidt lavere besøgstal kan berette om travle dage i Forum – og stor interesse for at snakke bæredygtighed:

- Vores generelle opfattelse er, at der var større interesse for vores produkter i år end tidligere. Dette skyldes klart, at vi havde et meget større fokus på bæredygtighed i år end tidligere, siger direktør Kurt Braarup Vestergaard fra Tripplex Acoustic med henvisning til virksomhedens nye Cradle to Cradle-certificerede serie af træpaneler, Loop.

Faktisk havde Kurt Braarup Vestergaard timet det så godt, at Cradle to Cradle-certifikatet blev overrakt på messens åbningsdag:

- Vi gør kun det som giver mening forretningsmæssigt. Bæredygtighed giver utrolig meget mening, siger han.

Lampe af gamle fiskenet
En anden virksomhed, der tiltrak sig stor opmærksomhed, var Fischer Lighting. Virksomheden vandt onsdag Building Greens Produktpris, og det var selvsagt medvirkende til, at mange ville se den bæredygtige lampe, der er designet således, at alle dele kan skilles ad og genbruges.

Desuden er dele af den lavet af genbrugte materialer i form af gamle fiskenet. 

- Vi er overvældede over interessen for vores bæredygtige og cirkulære belysning. Det er især dejligt, at de besøgende mest var interesseret i de gode effekter, som kvalitetsbelysning har på vores produktivitet, indlæring og trivsel – i stedet for energibesparelser og kortsigtet økonomi. Det er et klart skifte i forhold til tidligere messer, siger salgs- og marketingdirektør Kasper Kläning.

Grønt tag til bier
Hos Phønix Tag Materialer har man på det seneste arbejdet målrettet med dokumentation, og virksomheden kunne på Building Green blandt andet fremvise en teknisk TGA-godkendelse ny DGNB-dokumentation.

Men blandt de besøgende var interessen først og fremmest rettet mod en særlig bi-venlig tagløsning, der skaber nye levesteder til honningbier, vilde bier og andre insekter.

- Rigtig mange besøgende var henne for at se og ikke mindst føle på det grønne tag, fortæller projektchef og DGNB-konsulent Dorthe L. Hartung.

De rigtige besøgende
Også vinduesfabrikken Idealcombi havde en ny løsning med på Building Green. Faktisk gik salgschef Bo Larsen så langt som at betegne den nye karmkonstruktion Idealcore som ”banebrydende”.

Nyheden består i, at karmens træfals er erstattet af en massiv og uforgængelig fals støbt i termisk polyuretan (PUR). Og det var mange interesserede i at høre om:

- Vi er igen i år taget fra messen med konkrete sager og gode leads, siger Bo Larsen, der roser messen for at tiltrække et godt miks af relevante faggrupper.

Det samme gør FM Mattsson Mora Group, der fik vist sit repertoire inden for IoT-løsninger.

- Det har været to virkelig hektiske og super interessant dage, siger marketingansvarlig Liza Andersen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111