Alt det, du ikke ser
Hvor metroen i andre storbyer holder sig helt skjult under jorden, og kun afslører sig selv med et enkelt skilt og en trappenedgang, indtager de 17 nye stationer i Cityringen byen på en langt mere synlig måde. Helt unikt for den københavnske metro er ovenlysvinduerne, der indirekte skal afspejle det liv, der er over jorden, men også gøre det tryg at opholde sig på perronen.
Hver station skulle designes, så den afspejlede lokalområdet, og forpladserne indrettes, så de skabte et godt byrum og et indbydende opholdssted.
- Vi har været et stort tværfagligt team fra COWI til at løse denne opgave, fortæller landskabsarkitekt Rikke Geertsen, og fortæller her om de mange udfordringer med alt det, man ikke lige ser:
- At få plads til 17 nye metrostationer i indre København, hvor man normalt ikke kan finde en parkeringsplads har i sig selv været en udfordring. Derudover har der været en lang række bindinger over jorden, som for eksempel ovenlysvinduer, udluftningsskakte, cykel- og persontrapper, elevatorer, inspektionslemme, offentlige toiletter, tilgængelighed for fysisk handicappede, nogle steder har der været stedspecifikke fysiske elementer, som skulle indpasses – som for eksempel graverboligen i Nørrebros Runddel, og ikke mindst cykelparkeringerne har fyldt meget, når kravet nogle steder var plads til 700 cykler. Opbygningen af forpladserne har også skullet tage hensyn til trafiksikkerheden generelt, da metrostationerne vil generere et langt større flow af mennesker. Det har været afgørende for os at finde et enkelt greb for hver plads, der var stedspecifikt og kunne rumme samtlige bindinger. Et greb så robust at det kunne tåle, at der kom yderligere bindinger og ændringer til undervejs.
God proces
Arbejdet med forpladserne startede i 2009, og alle stationer skal stå færdige i 2019.
- Når vi kigger tilbage på skitser, analyser og dialoger, kan vi se, at ambitionerne er indløst. Det har været en lang og god proces og et godt samarbejde med Metroselskabet, som er blevet båret igennem af et kompetent team med mange gennemgående personer.
Det har været et kæmpe puslespil at få alle både synlig og usynlige elementer til at flette sammen og samtidig afspejle området og dets beboere i arkitekturen, men jeg synes, det er lykkedes rigtig fint, siger Rikke Geertsen.
| FAKTA
|
