23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Landbrugets vilkår er også byggeriets

Investeringsviljen og -evnen i dele af dansk landbrug er begrænset i disse tider, hvor økonomien i i cirka en tredjedel af landbrugsbedrifterne er skrøbelig.

Det har også indflydelse på byggeriet, for med den spinkle økonomi er der ikke grundlag for at investere i mere effektivt landbrug. Dermed sidder en stor del af erhvervet i saksen. Og det får konsekvenser hele vejen rundt i værdikæden.

Der bygges mindre på landbrugsbedrifterne i den tredjedel, der har en dårlig eller anstrengt økonomi.

Samtidig har antallet af heltidslandbrug passeret de 10.000 - i nedadgående retning, og ifølge Landbrugsavisen har nationalbankdirektør Lars Rohde udtalt, at der skal gøres op med yderligere en tredjedel af de lige knap 10.000 heltidslandbrug. Det skal der til for at økonomien i de resterende landbrug bliver fornuftig, og investeringsviljen og evnen holdes oppe.

Nationalbanken har meddelt, at landbruget har en samlet gæld på 312 milliarder kroner, og det betyder, at gælden fylder en del. Det svarer til 19 procent af det samlede udlån til erhverv, og en stor del af gælden, det vil sige ca. 200 milliarder kroner, er realkreditlån med variabel rente.

Det betyder igen følsomhed ved rentestigninger, og det kan presse landbruget yderligere.

For det er den lave rente, der hidtil har holdt landbruget kørende.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094