23948sdkhjf

Op til 70 lastbiler om dagen kørte med jord

Siden 2012 har SCT Transport stået for den omfattende transportopgave, det er at køre 2 1/2 millioner m³ jord og muck væk fra byggepladserne

Det har været et puslespil og en stor logistikopgave at få kørslen af jord og muck til at fungere midt i en storby som København.
- Vi har også leveret grusmaterialer til byggeriet samt krankørsel. Det har krævet
et tæt samarbejde med de enkelte sitemanagers, da planlægningen er foregået
fra dag til dag og nogle gange fra time til time. Vi har løst opgaven og heldigvis helt uden uheld med cyklister eller andre, hvilket er vores dygtige chaufførers fortjeneste, fortæller tilbuds-og miljøchef Nicholas Von Rosen.
SCT Transport har kørt jord bort fra alle 22 skakter. Derudover har de hentet muck fra Øster Søgade og Nørrebroparken, hvor det er blevet transporteret til med tog under jorden og hejst op. Muck har samme konsistens som tyktflydende tandpasta og opstår, når man tilsætter vand for at nedkøle borehovedet.
- Vi måtte indkøbe nye trailere specielt til formålet, da de skulle være helt tætte og forsynet med skvulpeplader på toppen. Hovedparten af jorden er blevet deponeret
direkte i Nordhavnen.
- Jorden er hentet så langt nede, at der ingen fare er for forurening. Al overfladejord
er naturligvis blevet analyseret og inddelt i miljøklasser.

Hvad hedder en slamsuger på engelsk?
- Det har været en utrolig spændende opgave. Vi er blevet en stor erfaring rigere, og så tager vi en væsentlig opgraderet faglig stolthed med os over at have løst opgaven, siger Nicholas Von Rosen, der har været kontaktperson på opgaven.
- Samtidig har det været en øjenåbner at møde de udenlandske aktører, der møder op med helt andre normer, værdier og ikke mindst et andet temperament, end vi er vant til. Da vi efter et par møder fandt en fælles takt, var det faktisk meget lærerigt. Vi fik helt sikkert øjnene op for, at der findes andre måder at gøre tingene på end den
danske. Der har også været nogle sjove episoder på grund af sproglige misforståelser, for hvad hedder en slamsuger lige på engelsk, men meget kan jo løses med Google Translate. SCT Transport er en familieejet virksomhed. De er i øjeblikket langt fremme med et generationsskifte med Christian Bødker Petersen, der er 4. generation, som den fremtidig ejer af koncernen.

CMT udtaler:
”SCT Transport har løst en stor opgave for os med at køre materiale fra alle udgravninger ud til Nordhavn. Det har været et helt gnidningsfrit, fleksibelt og godt samarbejde, hvor alle aftaler er blevet holdt, og dokumentationen har været i orden”
Procurement Manager Pernille Nørgaard, CMT

FAKTA

SCT Transport blev stiftet i 1930 og er i dag Danmarks største transportvirksomhed indenfor entreprenørbranchen. De råder over 250 trækkende enheder og flere end 500 indregistrerede enheder i alt. Derudover har de eget værksted med 20 mekanikere samt tre grusgrave. Firmaets ansigt udadtil er chaufførerne, hvorfor der lægges stor vægt på deres løbende uddannelse.

Læs mere på www.sct.dk

Artiklen er en del af temaet CITYRINGEN.

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094