23948sdkhjf

Byggede en Camp til håndværkerne

Cramo Adapteo byggede i 2012 en Camp af pavilloner med 300 boliger primært til de udenlandske ansatte hos CMT. Siden er antallet øget med yderlige 120 i samme Camp samt 200 boliger på den anden side af vejen

Det har været et meget spændende projekt at være med til, siger direktør Mads Blom fra Cramo Adapteo, der har været med fra starten:
- Vi har været med til at finde grunden og leje den af DSB. Vi har lavet hele projektudviklingen, designet Camp’en, stået for byggesagsbehandlingen, projekteret den og udført den. Derefter har vi stået for vedligehold og sikring af det ydre, mens ISS har faciliteret alt på indvendig side.
Camp’en er centralt placeret tæt ved Fisketorvet og 100 meter fra nærmeste S-togsstation og dermed også tæt på byggepladserne. Camp’en er bygget op af moduler, der sikrer mandskabet gode beboelses- og fritidsfaciliteter, mens de arbejder på projektet. Hver beboelse har eget værelse med wc/bad. Derudover er der etableret fællesfaciliteter i form af vaskerum, TV-stue, biograf, opholdsrum med spillemaskiner
med mere samt et professionelt køkken og en kantine.
- Kantinen holder åbent næsten hele døgnet, da de fleste arbejder i skiftehold. Her kan beboerne få sund og nærende kost, hvilket er enormt vigtigt med de meget fysisk krævende jobs. Køkkenet leverer også frokost til de 22 sites, fortæller Mads Blom.

Socialt fællesskab
Der er mange fordele ved at samle udefrakommende mandskab i en Camp, fremfor at de bliver spredt ud over hele byen. Der er mulighed for et socialt fællesskab, bespisning og en høj sikkerhed samtidig er det nemt for arbejdsgiverne at kommunikere med deres personale.
Der er stor forskel på, hvor længe den enkelte bor i Camp’en. Det afhænger helt af den opgavetype, som de skal udføre, men et kig ind i beboelserne afslører, at flere indkøber sofaer, borde og reoler, så de kan skabe et hjem. Camp’en er den største som Cramo Adapteo i Danmark har lavet, men Mads Blom og hans medarbejdere kunne heldigvis trække på kolleger fra Sverige og Finland.
- Der har de lavet denne type Camps i mange år. Nu har vi samlet en masse erfaring, som vi kan dele ud af. I første omgang tager vi den med, når vi skal udvikle en lignende Camp i Hillerød i forbindelse med hospitalsbyggeriet.

CMT udtaler:
”Vi har haft et meget langvarigt og tillidsfuldt samarbejde med Cramo Adapteo, der har opført Camps til vores medarbejdere, pladsfaciliteter og vores hovedkontor på Metrovej. De har løst mange forskellige typer opgaver gennem årene – af og til med kort tidsfrist – men hver gang meget tilfredsstillende”
COO Sigurd Nissen-Petersen, CMT

FAKTA

Cramo Adapteo producerer, leverer, installerer og udlejer pavilloner som fleksible modulløsninger til institutioner, skoler, kontorer og boliger. Cramo Adapteo tilbyder pakkeløsninger med alt fra myndighedsbehandling og etablering af el, vand og kloak til færdig indretning og indkøb af møbler over hele landet. Cramo Adapteo er en del af Cramo Group, som beskæftiger 2550 ansatte i 15 lande.

Læs mere på www.cramodapteo.dk og www.cramo.com

Artiklen er en del af temaet CITYRINGEN.

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063