Politisk aftale skal sparke gang i varmepumper
Partierne bag sommerens energiaftale er blevet enige om at give de mindre varmeværker bedre mulighed for at investere i blandt andet varmepumper og dermed fremme den grønne omstilling.
Forligskredsen vil med aftale ophæve brændselsbindingen til naturgas og kraftvarmekravet for de mindre fjernvarmeområder den 1. januar 2019.
For at fremme varmepumper besluttede et enigt Folketing med energiaftalen at lempe elvarmeafgiften, så varmepumper bliver billigere og mere konkurrencedygtige. Det er den aftale, der nu følges aftalen op med beslutningen om at ophæve i de mindre områder. Med de nye vilkår er der skabt bedre mulighed for at erstatte naturgas med vedvarende energikilder - særligt varmepumper - i de mindre fjernvarmeområder. På den måde får de mindre decentrale naturgasfyrede værker bedre rammer for at omstille sig til mere vedvarende energi.
Underdirektør i installatørernes brancheorganisation Tekniq, Simon O. Rasmussen mener aftalen viser, at man er på rette vej.
- Vi skal forlade fossile brændsler og her er varmepumpen det oplagte alternativ. Nu har man sat de små værker fri - nu afventer vi, hvad man vil med de større værker. Hvis de små værker har succes med varmepumper, så kunne det også være en løsning for de større værker og derfor følger vi det med spænding, siger han.
Den oplagte løsning
Værker, der ønsker at investere i rene biomasseprojekter skal i en midlertidig periode påvise en besparelse for varmekunderne i forhold til det næstbilligste alternativ. Det skal understøtte omstillingen til elbaseret varme - og at værkerne kun omstiller til biomasse, hvor det er nødvendigt. Værkerne kan dog frit supplere varmepumpen med biomasse, så længe, at varmepumpen er størst.
- Biomasse er lige nu billig. Men meget tyder på, at prisen vil gå op. Det vil derfor kræve endnu en omstilling for værkerne, hvis de først omstiller sig til biomasse. Derfor er det godt, hvis de kunne gå direkte til varmepumper, der er den oplagte løsning, siger Simon O. Rasmussen.
Forligskredsen består af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, og Det Konservative Folkeparti.
Det indeholder modellen
|